Berlingske, Politiken og DR kunne søndag aften bringe nye detaljer om Danske Banks hvidvaskskandale i Estland. Men selv om medierne kunne afsløre, at notoriske hvidvaskere, våbenhandlere og kriminelle havde konti i Danske Banks estiske filial, er der set med Danske Banks øjne et enkelt men vigtigt lyspunkt i afsløringerne.
For selv om medierne afslører, at dybt kriminelle og mistænkelige personer direkte og indirekte har været kunder i Danske Bank i Estland, så er der ifølge Berlingske blandt tusinder af lækkede fortrolige amerikanske dokumenter ikke fundet tegn på, at Danske Bank har medvirket til brud på amerikanske økonomiske sanktioner.
Og det kan få markant indvirkning på den bøde, som banken ventes at få fra de amerikanske myndigheder.
De tre medier er en del af journalistsamarbejdet International Consortium of Investigative Journalists, eller ICIJ, der også stod bag offentliggørelsen af “Panama Papers” i 2016. ICIJ har via netmediet Buzzfeed fået adgang til næsten 2700 fortrolige dokumenter fra den amerikanske myndighed til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, Fincen.
“Som vi tidligere har sagt, er det klart, at vi aldrig skulle have haft porteføljen af non-resident-kunder
Philippe Vollot, koncerndirektør for compliance, Danske Bank
Medierne kan blandt andet afsløre, at den notoriske pakistanske hvidvasker Altaf Khanani har flyttet penge via Danske Banks estiske filial, ligesom der er nye detaljer om bankens forbindelse til selskabet Hilux Services.
Hilux Services blev allerede nævnt som Danske Bank-kunde og som involveret i massiv hvidvask i Aserbajdsjan i september 2017 af journalisterne Eva Jung, Michael Lund og Simon Bendtsen, der sidste år fik den fornemste danske journalistpris, Cavlingprisen, for deres afdækning af Danske Banks hvidvaskskandale.
Til gengæld er forbindelsen mellem Altaf Khanani, der ifølge DR blandt andet har hvidvasket penge for narkokarteller og terrorister, ny. Ifølge alle tre danske medier sendte Hilux Services ca. 4,5 mio. kr. til det Khanani-kontrollerede Dubai-selskab Mazaka General Trading.
Men ifølge Berlingske er der i de nye dokumenter ikke fundet tegn på, at Danske Bank har overført penge til personer eller virksomheder, der på tidspunktet for overførslerne var underlagt amerikanske sanktioner:
“Berlingske har heller ikke i de nye oplysninger fundet eksempler på, at Danske Bank har brudt konkrete sanktioner, og det er heller ikke ifølge Berlingskes oplysninger klart, om de omtalte sager, der alle er af ældre dato, spiller en rolle i de igangværende efterforskninger af sagen i blandt andet Danmark og USA,” skriver Berlingske.
Det stemmer overens med hvad advokatfirmaet Bruun & Hjejle oplyste i en rapport bestilt af Danske Bank selv, der blev offentliggjort i september 2018.
“Screeninger i forhold til sanktionslister pågår stadig. Indtil videre er der ikke konstateret overtrædelse af sanktioner,” skrev advokaterne i deres rapport til bankens bestyrelse.
Det skal dog nævnes, at det materiale ca. 110 medier i 88 lande, herunder Berlingske, Politiken og DR, har fået adgang til, langt fra er komplet. Omvendt, så har de danske og internationale medier fået adgang til amerikanske dokumenter, som Danske Bank næppe selv har set.
Såfremt der ikke er dokumentation for, at Danske Bank har brudt amerikanske sanktioner, kan det have stor betydning for den bøde, som de amerikanske myndigheder ventes at give Danske Bank.
Blandt andre analytikere fra Bloomberg Intelligence skønner ganske vist, at Danske Bank kan få en bøde på omkring 1 mia. dollar, eller ca. 6,4 mia. kr. Men det tal kunne være dramatisk meget højere, hvis Danske Bank havde brudt amerikanske økonomiske sanktioner mod enkeltpersoner, lande eller virksomheder.
Eksempelvis fik den franske storbank BNP Paribas i juli 2014 en rekordstor bøde på 9 mia. dollar, eller dengang næsten 50 mia. kr., af de amerikanske myndigheder, fordi banken havde brudt økonomiske sanktioner rettet mod blandt andre Sudan, Iran og Cuba.
Danske Bank selv oplyser til Børsen, at banken lovmæssigt er forhindret i at kommentere medierne oplysninger. Samtidig siger banken dog, at man aldrig skulle have haft de kunder, som Berlingske, Politiken og DR nu beskriver.
“Vi kan ikke kommentere mere detaljeret på disse forhold, idet de er en del af myndighedernes igangværende undersøgelser. Men, som vi tidligere har sagt, er det klart, at vi aldrig skulle have haft porteføljen af non-resident-kunder. Det står også klart, at vi har været for langsomme til at erkende omfanget af problemerne og få lukket porteføljen ned,” lyder det i en skriftlig kommentar fra Philippe Vollot, koncerndirektør i Danske Bank med ansvar for compliance.
“Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og hvidvask har høj prioritet for Danske Bank, og vi er generelt et helt andet sted nu med hensyn til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og hvidvask, end da situationen i Estland udviklede sig mellem 2007 og 2015, ligesom vi nu har afviklet porteføljen af non-resident-kunder i Estland. Vi har øget vores ressourcer til compliance og bekæmpelse af økonomisk kriminalitet betydeligt i hele banken og har investeret massivt i it-systemer,” lyder det videre fra Philippe Vollot, der fortsætter.
“Vi vil fortsat investere og styrke vores kompetencer og kultur på compliance-området på tværs af banken for at forbedre vores forsvar mod økonomisk kriminalitet.”
