ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Medie: Anders Dam lånte penge til fattige bankejere, så de kunne købe nye aktier

Det var Anders Dam og Jyske Bank, der lånte penge til de to ejerfonde bag Danske Andelskassers Bank (DAB), så de havde råd til at købe nye aktier i sidste uges udstedelse af nye aktier for banken med hovedsæde i Hammershøj tæt på Viborg, skriver Økonomisk Ugebrev.

Mediet fortæller dog ikke, hvor oplysningerne stammer fra. I Jyske Bank har man helt afvist at svare på de spørgsmål, som mediet har stillet omkring den aktieudvidelse, som DAB har gennemført samtidigt med, at købstilbuddet fra nordjyske Spar Nord blev afvist.

På Twitter afviser Jyske Banks ordførende direktør Anders Dam, at man deltager i en jysk bankkrig.

"Det er en misforståelse at tro,at Jyske Bank deltager i en jysk bankkrig.Eksempelvis gav JB, efter 2 år som aktionær, Nordjyske Bank et yderligere år til at finde en anden aktionær end JB. Da det ikke lykkedes, fremtvang vi en god løsning for dem og os ved at komme med købstilbud," skriver Anders Dam på Twitter.


“De (fondene, red.) har måttet låne pengene i Jyske Bank, fordi de ikke har en krone i kassen. Fondenes finansielle robusthed er altså særdeles skrøbelig, og Jyske Bank beregner sig antageligt en ekstra stor risikopræmie, med en rente på 6-10 procent på grund af høj kreditrisiko,” skriver Økonomisk Ugebrev og peger på, at Jyske Bank selv kan overtage DAB på sigt, hvilket Økonomisk Ugebrev kalder mere oplagt end at Spar Nord ender med at blive ejer af banken.

Før aktieemissionen ejede de to fonde lidt over 13 pct. af aktierne i DAB. Det er ikke oplyst, hvor meget de to fonde ejer i dag. 

Investeringsøkonom: Meget overraskende

Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet, kalder det interessant, hvis det er korrekt, at Jyske Bank og Anders Dam har lånt pengene til de to ejerfonde.

“Jeg synes det er meget overraskende, hvis det forholder sig sådan. Fondene har ingen penge og givetvis ikke råd til at vente alt for mange år med at få udbytte. DAB har sagt, at de vil udlodde 50 pct. af årets overskud i udbytte. Det er en kamp mod tiden,” siger Per Hansen.

Han vurderer dog ikke, at Jyske Bank kommer til at købe DAB: 

“Opgjort på markedsvilkår, vil jeg antage, at fondene har fået et ganske stort indtag i deres formuer efter at aktien er faldet med 30 pct. Det kan betyde, at kampen om DAB og en lokal fusion med en anden mindre og meget lokal bank måske kan ske ganske hurtigt. Måske allerede i løbet af 2019?," spørger han. 

Kursen sendt syd

Siden afvisningen, emissionen og opjusteringen fra DAB er aktiekursen faldet fra 8,18 kr. til 5,82 kr. mandag formiddag.

De aktionærer, der har deltaget i emissionen gav 8,30 kr. for de nye aktier, og det var den højeste kurs for lokalbankens værdipapir i fire år. 

De to ejerfonde afviste overfor Børsen i sidste uge at fortælle, hvor pengene til at købe nye aktier for stammede fra.

Ifølge de seneste regnskaber havde begge fonde ved indgangen til 2018 likvider for 0 kr. og hver en bankgæld på ca. 4 mio. kr. og ingen aktiver ud over DAB-aktierne.

“Når man ingen penge har, må man jo rundt med hatten i hånden og finde nogle, der vil hjælpe os med det her projekt,” sagde Finn Ladegaard, der er formand for den ene ejefond, i sidste uge til Børsen og samtidig oplyste, at man holdt den låne aftale internet.

I den anden fond var formanden lidt mindre meddelsom:

“Det har jeg ingen kommentarer til, men hvis ikke vi har nogen penge, så skal vi jo rejse kapital,” sagde Mikael Nielsen. 

Du vil ikke sige, om og hvor I har lånt dem?

“Nej.”

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis