Løngabet er forskellen på mænd og kvinders gennemsnitlige løn. I tallet tages der ikke hensyn til f.eks. geografiske forskelle, anciennitet eller uddannelsesniveau, når man sammenligner mænd og kvinders løn. Det angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn.
I Danmark var det generelle løngab 12,7 pct. i 2019, viste de senest offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik. Der er dog tale om et fald fra 15,4 pct. i 2009, og rent faktisk er løngabet blevet mindre og mindre siden 2016, hvor det samlede løngab var 16,2 pct.
Finanssektoren havde i 2019 et løngab på 19,9 pct. ifølge Danmarks Statistik. Dermed er det i bankerne og hos pensionsselskaberne, at man ser det suverænt største løngab mellem kønnene. I Danske Bank oplyser man i sin bæredygtighedsrapport, at man har et løngab på 19,2 pct., mens det i eksempelvis Sydbank lyder på 20 pct. Hverken Jyske Bank eller Nordea oplyser deres løngab. I Nykredit er der et mindre løngab i mændenes favør, lyder det.
Ikke nødvendigvis, forklarer Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), men man ved det bare ikke med sikkerhed, for man har endnu ikke undersøgt forklaringerne bag tallene til bunds. I finanssektoren er det f.eks. mændene, der sidder på størstedelen af de højtlønnede chefstillinger, og samtidig peger FA på, at alder, anciennitet og ansvar også spiller en rolle. I Danske Bank og Finansforbundet, som repræsenterer de bankansatte, vurderer man, at noget af forklaringen på løngabet kan tilskrives køn.
Finansforbundet og Danske Bank mener, at der er behov for større gennemsigtighed i tallene. Danske Bank mener, at åbenhed er vigtig, så alle interessenter kan se, at Danske Bank tager ligeløn mellem kønnene seriøst. Finansforbundet ser også gerne, at lovgiverne sammen med arbejdsmarkedsparter ser på, om man kan finde en ny model for kønsopdelt lønstatistik, så man bedre kan sammenligne forholdet mellem løn og køn.
