Maj Invest-direktør: Europa er en stærk finansiel platform

239837_dummy_image16_9_5202_1.jpg
Finans
Eksklusivt for kunder
06. jan 2020 KL.13:30

Den største lære fra 10'erne er, at EU på trods af ekstreme udfordringer er enormt holdbar. Det mener Jeppe Christiansen

Euroen vil lede til økonomisk ruin for de europæiske lande og trække resten af verden i krise. Sådan lød den dystre profeti fra nobelprisvinder i økonomi Paul Krugman tilbage i 2011, hvor der var en enorm gældskrise i de sydeuropæiske lande.

Men netop kriserne har synliggjort, hvor stærk EU er, mener direktør for Maj Invest Jeppe Christiansen:

"I 10'erne har vi haft den største krise siden etableringen af EU i hele det europæiske system. Og jeg tror faktisk, at EU er meget stærkere, end folk er klar over, og mere holdbar. Vi har fået de største stød, du kan tænke dig. Finanskrisen, lige før 10'erne begyndte, blæste alle banker ned, og bagefter blev Sydeuropa blæst ned, og sidenhen kom Storbritanniens chokudmeldelse, og alligevel står EU og befolkningerne stærkere, end de gjorde før 10'erne."

Krisen har gjort EU og euroen stærk frem for svag, og en undersøgelse fra Eurobarometer tilbage i oktober viste, at 65 pct. af befolkningen i eurozonelandene mener, at den europæiske valuta er en god ting - kun 25 pct. er imod euroen.

Det er den største opbakning i euroens historie. Det står i skarp kontrast til ikke kun Paul Krugman, men også de amerikanske nobelprisvindere Milton Friedman og Joseph Stiglitz, der har kaldt euroen for en fejlkonstruktion.

"Jeg tror, euroen er mere overlevelsesstærk, end folk er klar over. Hvis du går til USA, så er der mange, der vil sige: Gad vide hvornår det bryder sammen. Og i Asien vil de sige, at EU er ligegyldig, fordi de er gået i stå, og USA stormer videre. Det tror jeg bare ikke på. Jeg tror, EU har mange af de rigtige ting, vi har brug for i fremtiden," lyder det fra Jeppe Christiansen.

Han peger på, at netop et stabilt EU med en stabil euro er helt central for Maj Invest og Europa generelt:

"For os, der bor i Europa og har kronen og euroen som basis for vores investeringer, er det helt afgørende, at den finansielle infrastruktur, som vi bor på, er holdbar og varig."

Renten der døde

I ryggen på finanskrisen og gældskrisen i Sydeuropa pumpede centralbankerne penge ud i systemet for at holde renten nede. "Renten døde i 10'erne," siger Jeppe Christiansen, men tilføjer, at den faldende rente er udvikling, der går flere 100 år tilbage:

"Lave renter er en konsekvens af den lange trend, der hedder mere vækst og velstand. Jo mere opsparing, jo mere nedadgående pres på renten - udviklede og velstående lande har derfor lave renteniveauer. Oveni dét er der så kommet, pga. den vanskelige europæiske situation, at renten særligt i Europa er gået i minus. I en vis forstand var Japan foran os, fordi de fik deres finansielle krise i slutningen af 80'erne. Det er ligesom faseforskudt 20 år før os andre. Så i 20 år har de haft lav vækst med nedadgående og lave renter, og det har vi andre oplevet bagefter. Så det er ikke specielt 10'erne, det er en trend over masser af år i forskellige regioner, som har bredt sig ud nu."

Inflationen forsvandt

Inflation og rente går hånd i hånd, og den lave inflation, der begyndte i 90'erne og stadig var der i 10'erne, er den vigtigste lære set over 25 år, mener Maj Invest-direktøren:

"Lige før 90'erne væltede Berlinmuren, og kineserne skruede op for liberaliseringen af deres økonomi, som

allerede begyndte i 1980. Så 90'erne var karakteriseret ved, at du fik global arbejdsdeling og samhandel. Dermed døde inflationen."

Efter finanskrisen blev behovet for at presse inflationen op forstærket.

"Sidste gang man havde en krisetilstand, der var tilnærmelsesvis som den, vi havde ved finanskrisen, var i 1930'erne. Og i 30'erne lærte man, at deflation - altså det forhold at lade krisen løbe ud og skabe negativ vækst, arbejdsløshed og deflation - den er meget svær at komme ud af igen. For med deflation betyder det dybest set, at det kan betale sig at vente med at købe noget, i og med det bliver billigere. Alle udskyder alting, og verden går i stå. Det, man så i 30'erne, vil alle de mange dygtige centralbankchefer for alt i verden undgå. Vi er nødt til at have en pengepolitik, der fremmer, at vi ikke får meget inflation, men at vi bare får lidt."

Men på trods af ihærdige centralbankchefer så bød 10'erne aldrig på inflation, men holdt deflationen fra døren.

"Man har konstateret, at kapaciteten til at producere er enorm i verden. Vi har globaliseret hele produktionskæden, det vil sige, at bare prisen stiger lidt, så vælter der en ny produktion ind. Så selvom der kommer mange penge i omløb, så kommer der ikke et prispres opad - takket være globalisering, teknologisk udvikling og samhandel."

Gødning for aktier

Det globale aktieindeks, MSCI World, har i 10'erne givet et afkast på 164 pct.

"Vi var på bunden efter finanskrisen, og vi stod jo med utroligt lave priser på ejendomme og aktier - når vi så får renter, der går i nul, så er det klart, at aktier og ejendomme skal op. Her i huset anbefalede vi aktier i syv år i træk, at man bare skulle købe det, man kunne. Det gør vi ikke længere."

I stedet anbefaler Maj Invest, at man følger sin risikoprofil. Aktier er ifølge Jeppe Christiansen stadig en god investering, men er prisfastsat nogenlunde fornuftigt.

thpr@borsen.dk