Nordeas melding søndag om, at koncernchefen Casper von Koskull træder tilbage om senest halvandet år, kan meget vel sætte udviklingen på hold i Nordens største finanskoncern.
Det mener i hvert fald professor i strategi og ledelse, Flemming Poulfelt fra CBS i København.
"Jeg synes ikke, at den beslutning er særlig smart. Det skaber en usikkerhed over, hvem der skal overtage roret. Man risikerer at stoppe udviklingen i banken," forklarer Flemming Poulfelt og fortsætter:
"De meget vigtige strategiske beslutninger bliver sat på hold, da det er noget som arvtageren skal håndtere"
Kan varsles med succes
Han erkender dog, at afgange med lange varsler er noget, der er set før i erhvervslivet med en vis succes. Novo Nordisk valgte eksempelvis at forlænge daværende topchef Lars Rebien Sørensens kontrakt samtidigt med, at bestyrelsens signal var, at han stoppede ved udløbet af den kontrakt.
"En kontraktforlængelse kan rent faktisk være et argument for at fortælle, at en topchef stopper på et givent tidspunkt," siger Flemming Poulfelt
Flemming Poulfelts anbefaling er, at man fra bestyrelsen side allerede havde fundet en kandidat og meldt ud, at Casper von Koskull måske stoppede ved udgangen af indeværende år.
Finske Casper von Koskull kom til Nordea i 2010 efter en lang karriere i investeringsbanken Goldman Sachs og blev i november 2015 udnævnt til afløser for daværende Nordea-chef Christian Clausen.
Med Casper von Koskulls afsked som koncernchef bliver Nordea nu den næste store nordiske bank, der er ved at skifte ud på topposten eller har gjort det inden for kort tid.
Danske Bank fik ny topchef 1. juni, svenske Handelsbanken fik ny topchef i marts, mens Swedbank fortsat leder efter en afløser for Birgitte Bonnesen, der ligesom Thomas Borgen i Danske Bank måtte forlade posten midt i en hvidvaskskandale.
I den norske storbank DNB kommer der en ny kvinde bag roret til september.