Saxo Bank-stifter Lars Seier Christensen har fået en ny bestyrelsespost på den anden side af Atlanten.
Sammen med John Allison og Robert Mayhew får danskeren en plads i bestyrelsen til The Ayn Rand Institute, som er en nonprofitorganisation i Californien, der blev grundlagt i 1985.
Instituttet baserer sig på arven fra den russisk-amerikanske forfatter Ayn Rand, der med sin bog "Atlas Shrugged" ("Og verden skælvede") fra 1957 hylder den kapitalistiske iværksætter og industrialist.
”Vores prestigefyldte nye bestyrelsesmedlemmer bringer en ekstraordinær bredde af talent og indsigt til bordet,” lyder det fra The Ayn Rand Institutes topchef Jim Brown i en meddelelse.
"Atlas Shrugged" har haft stor indflydelse på virksomhedskulturen i Saxo Bank, hvor Lars Seier og medstifteren Kim Fournais bl.a. har fået bogen optrykt på dansk i 10.000 eksemplarer.
”Det er en filosofisk bog om en tilgang til livet, der hylder den personlige frihed og ansvar. Det er den bog, der har haft størst indflydelse på mit liv. Den giver en fantastisk baggrund for at spekulere over og forstå, hvorfor det, som jeg instinktivt går ind for, også er rigtigt,” sagde Lars Seier til Børsen i 2007.
I foråret 2015 blev Ayn Rand Institute i Europa lanceret hos Saxo Bank i København.
”Vi vil prøve at samle de mange Rand-interesserede studiegrupper, der er spredt ud over Europa, i et større netværk. Mange af disse grupper kender ikke hinanden, og der er muligvis grupper, som vi ikke engang selv kender til. Så med udgangspunkt i et multilanguage-website vil vi formidle kontakt, oversætte bøger og artikler og arrangere speakertours og arrangementer for interesserede samt lave mediearbejde med udgangspunkt i den research, der allerede foregår i hovedsædet i Californien,” sagde Lars Seier til Kristeligt Dagblad i 2015.
Lars Seier stiftede Saxo Bank sammen med Kim Forunais i 1992, og stoppede som chef i 2016 for at blive investor, hvor Seier Capital har investeringer i alt fra opstartsvirksomheder til gourmetrestauranter.
Tidligere i år solgte Seier sig ud af Hellerup-banken, mens Kim Fournais stadig er en stor aktionær og topchef.