ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Lars Rohde blåstempler Rangvid-rapport

Nationalbankens direktør, Lars Rohde, tager godt imod Rangvid-rapporten om finanskrisens årsager. Han støtter især øget sikring af bankernes polstring samt ændring af ejendomsbeskatningen.

Fordi krisen har været omkostningsfuld for det danske samfund, mener Lars Rohde, at det er vigtigt at drage lære af den store og dyre nedtur.

"Udvalgets rapport viser, hvor vigtigt det er at forebygge kriser gennem et solidt makroøkonomisk og finansielt fundament. De seneste års erfaringer understreger, at de samfundsmæssige omkostninger ved finansielle kriser er betydelige," siger Lars Rohde i en pressemeddelelse.

Rapporten om finanskrisens årsager med professor Jesper Rangvid som spydspids fremlægger18 konkrete tiltag, der skal modvirke tilsvarende kriser i at opstå.

Lars Rohde kalder Rangvid-rapporten for en balanceret fremstilling af perioden før, under og efter krisen. Rohde var ikke i Nationalbanken op til og under krisen, hvor Nils Bernstein styrede den danske pengepolitik. Men ansvaret for at dirigere kongeriget ud af krisen er hans.

Ejendomsskat og kapitalisering


Rohde hæfter sig ved, at udvalget bag rapporten konstaterer, at der allerede er taget mange nødvendige og fornuftige initiativer for at forebygge nye kriser. Men især to af forslagene til at styrke bolværket vækker Nationalbankdirektørens interesse.

Lars Rohde bifalder, at rapporten anbefaler en ændring af indretningen af ejendomsbeskatningen, så den følger boligpriserne.

Den holdning har Nationalbanken også selv fremført for at få automatiske stabilisatorer i førte økonomiske politik.

Desuden falder det i Nationalbankdirektørens smag, at rapporten kommer med flere forslag til, hvordan pengeinstitutterne fremadrettet sikres en robust og gennemskuelig kapitalstruktur.

"Det er et vigtigt område, som Nationalbanken mener, at der bør arbejdes videre med," lyder det fra Lars Rohde.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis