Der var lagt op til den helt store håndsrækning til små virksomheder i landdistrikterne, da tidligere erhvervsminister Simon Kollerup (S) i januar sidste år proklamerede, at man ville åbne op for små vækstlån.
Mere end 100 virksomheder skulle årligt tilbydes lånene,lød det fra Vækstfonden, der administrerer ordningen. I dag – halvandet år efter at ordningen blev taget i brug – er der blevet givet 92 små vækstlån, og de fleste af dem er givet i Region Hovedstaden og Midtjylland.