Liberal Alliance er lodret imod den redningsplanke, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) vil lægge ud foran de populære flekslån.Et lovindgreb skal fjerne risiko for investorerne, og dermed imødekomme ratingselskaber som Standard & Poor's, der har udtrykt bekymring for, om den store mængde flekslån kan refinansieres, hvis der indtræffer en krise på finansmarkederne. Men det er et forkert grundlag at lovgive på, mener Liberal Alliance.