Konverteringsbølgen er ebbet ud, og de danske boligejere har mistet appetitten på at skifte deres boliglån ud med et andet.
Det viser en ny meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har foretaget for Børsen Finans.
Kun 11 pct. overvejer lige nu at skifte realkreditlån.
Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen, vurderer, at vi har set enden på konverteringsbølgen.
Ser en stilstand
"I gamle dage byggede konverteringerne på en rente, der susede op og ned. Så har vi set hen over finanskrisen, hvor specielt de korte renter er styrtdykket, at det mere har været et skift af låntype. Men jeg kunne godt forestille mig, at vi nu ser en stilstand," siger Karsten Beltoft fra Realkreditforeningen, der blandt andet repræsenterer Realkredit Danmark og Nordea Kredit.
"Dem, der nu har ønsket at flytte fra fast til variabel – eller omvendt – har nok gjort det nu. Jeg kan godt se for mig, at vi nu får nogle år i møde, hvor der ikke bliver rykket så meget rundt blandt de nuværende låntagere," siger Karsten Beltoft.
Politiske jokere
Han understreger dog, at der kan ske nye ting, der rykker rundt på låntagerne. For eksempel ren politik. Den nye F1-lov fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) kan blive en joker, fordi den kan ændre på de relative priser mellem F1, F3 og F5.
Og samtidig kan der komme andre nye låntyper til, og realkreditsektoren kan være nødt til at sætte nye priser for at få mindsket omfanget af refinansiering.
Men det er krusninger på en overflade, der hedder færre låneskift, vurderer Karsten Beltoft.
"Den slags er typisk forbundet med rentefald. Selvfølgelig er der også nogle muligheder, når renten stiger. Men det bliver bare aldrig samme folkesport, som når renten falder," siger Karsten Beltoft.