ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Kriseramte Difko skærer til: Sælger datterselskab

Opdateret kl. 16.39 med kommentarer fra adm. direktør i Difko- Det hårdt pressede investerings- og administrationsselskab Difko sælger det helejede datterselskab Difko Fondsmæglerselskab til Dansk OTC. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Ifølge meddelelsen sker salget som led i den igangværende fokusering på kerneforretningen, som er investering og administration af ejendomme.

"Vi er meget tilfredse med dagens handel, som sikrer et skarpere, renere og mere dedikeret Difko. Det var planen med det her og led i strategien," siger adm. direktør i Difko, Carsten Skov-Aggerholm, til Børsen Finans.

Han oplyser, at selskabet tjener 2,5 mio. kr. på salget, men det ændrer ikke på selskabets forventninger for 2014.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at der i et fondsmæglerselskab er nogle kapitalbindingsøvelser i det her, så det er med til at polstre vores butik, men det påvirker ikke direkte egenkapitalen," siger han.

Difko Fondsmæglerselskab, der har formidlet køb af danske og tyske anparter siden 1999, havde i 2012 et overskud på en halv mio. kr. og en egenkapital på 4,5 mio. kr.

Difko tjente før finanskrisen gode penge på at udbyde nye ejendomsprojekter, men siden ejendomsmarkedet blev væltet omkuld, har Difko haft det økonomisk svært og har tabt over 170 mio. kr. de sidste seks år.

Selskabet kom ud af 2013 med et nyt millionunderskud, der sendte egenkapitalen i minus med 4 mio. kr. Som Børsen tidligere har skrevet, er en central del af redningsplanen frasalg af to projektejendomme. Men en lokal erhvervsmægler har skabt stor usikkerhed over værdien af den ene ejendom, som ligger i Frederikshavn.

På den baggrund mente det globale kreditvurderingshus Experian, at Difko kunne have stejl retning mod konkurs.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis