ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Kreditforsikringsfirma: Dansk erhvervsliv er blandt de mindst coronaramte i 2020

Danske virksomheders eksport er påvirket af corona, især i Østeuropa og Storbritannien. Arkivfoto: Vincent Mundy/Bloomberg
Danske virksomheders eksport er påvirket af corona, især i Østeuropa og Storbritannien. Arkivfoto: Vincent Mundy/Bloomberg

Trods en midlertidig tilbagevenden til noget, der mindede om normale forhold i løbet af andet kvartal 2020, har coronakrisen sendt europæisk erhvervsliv i knæ, men dansk økonomi er mindre ramt end de fleste andre lande.

Det viser det seneste Betalingsbarometer fra kreditforsikringsvirksomheden Atradius, der er udarbejdet i de sidste måneder af 2020. Barometret viser samtidigt, at danske virksomheder og dansk økonomi også er pressede, men er mindre ramt end stort set alle andre lande i Europa.

Det skyldes blandt andet danske virksomheders korte betalingsfrister og den udbredte brug af kreditforsikring, vurderer Atradius, som forsikrer mere end 20 pct. af den samlede danske vareeksport, i en meddelelse.

Danmark er godt hjulpet af, at vi har en stor eksport af blandt andet fødevarer og lægemidler

Erik Skovgaard Nielsen, direktør i Atradius

Schweiz, Danmark, Sverige og Belgien er, i den rækkefølge, de fire lande, hvor færrest virksomheder har set sig nødsaget til at stramme op på forretningen for at håndtere strammere likviditet hos kunderne, viser barometeret.

Værst i Storbritannien og østpå

Overalt i Europa har man i 2020 oplevet en voldsom stigning i for sene betalinger, hvor betalingen for en ordre sker efter den aftalte betalingsdato. I gennemsnit steg den samlede sum af forsinkede betalinger med 62 pct. i Vesteuropa i 2020 sammenlignet med 2019, og værst så det ud for Storbritannien, hvor de forsinkede betalinger er steget med hele 81 pct. op til brexit.

Situationen er dog endnu værre i Østeuropa, hvor forsinkede betalinger steg med gennemsnitligt 88 pct. i 2020 i forhold til året før. Samtidig er summen af tilgodehavender, som i sidste ende afskrives, steget voldsomt.

I Vesteuropa blev værdien af afskrivninger mere end tredoblet i 2020 fra 2 pct. til 7 pct. af den samlede omsætning. Samtidigt ses en klar tendens til, at virksomheder overalt i Europa forlænger deres betalingsfrister for at blive mere konkurrencedygtige og fremme salget. Men længere betalingsfrister er også ensbetydende med langt større risiko, fortæller Erik Skovgaard Nielsen, direktør i Atradius, i meddelelsen.

62

pct. steg den samlede sum af forsinkede betalinger i Vesteuropa

Ataradius oplever også, at en af de mest udbredte måder at håndtere likviditetsproblemer på under corona har været at udskyde betalingen til egne leverandører. Dermed forplanter problemet sig videre ned i fødekæden.

I Tyskland har den gennemsnitlige betalingsfrist under coronapandemien ligget på hele 92 dage. Til sammenligning var den gennemsnitlige betalingsfrist i Danmark i samme periode kun 29 dage.

Danmark har klaret sig relativt godt

Som resten af Europa lider også de danske virksomheder under corona, men relativt set har Danmark alligevel klaret sig forholdsvis godt gennem krisen indtil videre, fortæller Erik Skovgaard Nielsen:

“Danmark er godt hjulpet af, at vi har en stor eksport af blandt andet fødevarer og lægemidler, som der fortsat har været stor efterspørgsel på under corona. Og så har det haft stor betydning, at regeringen har valgt at gå ind og støtte erhvervslivet i det omfang, de har gjort, med hjælpepakker og forskellige andre tiltag,” siger direktøren.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis