Den kinesiske centralbank, People's Bank of China, har forbudt banker og pengeinstitutter at håndtere transaktioner, hvor den virtuelle valuta Bitcoin benyttes.
Meldingen er den første af sin slags fra centralbanken og har fået værdien af Bitcoin til at styrtdykke, skriver Bloomberg News.
Da centralbanken torsdag fastslog, at den ikke anså Bitcoin for at være en valuta af "reel betydning", og at Bitcoin derfor ikke kan have samme lovstatus som andre valutaer, dykkede værdien af Bitcoin mere end 20 pct. Dermed faldt valutaen under 1000 dollar på Bitstamp.net, som er et af stederne, hvor valutaen forhandles.
People's Bank of China vil dog fortsat tillade enkeltpersoner at benytte Bitcoin, så længe de selv påtager sig risikoen.
Forbuddet skal ses i lyset af, at Kina i år er blevet verdens største Bitcoin-handelsplads ifølge BTC China, som håndterer transaktioner med valutaen. Prisen på Bitcoin er alene i de seneste to måneder blevet nidoblet.
Forbuddet betyder, at finansielle institutioner ikke må opgøre priser i Bitcoin, ej heller købe eller sælge valutaen eller garantere Bitcoin-relaterede produkter.
/ritzau/FINANS