På trods af de bedste intentioner, da Louise Ferslev startede lommepengeappen Mymonii for snart otte år siden, er væksten aldrig for alvor kommet i gang, hvorfor appen nu sættes til salg. Det sker måske på et af de værste tidspunkter, hvor fintech-riget fattes penge. En professor kalder salgsforsøget for et desperat råb om hjælp.
Mymonii var Louise Ferslevs første startup, da hun i en alder af 25 år netop havde færdiggjort uddannelsen entreprenørskab og design. Tidspunktet i 2015 virkede også tæt på zenit, da verden, blandt anført af californiske Singularity University, anviste en digital fremtid uden loft for, hvad digitaliseringen kunne føre til, med henvisning til kæmpe succeser som Apple, Amazon og Facebook.