Jyske Bank har brugt årets første tre måneder på at lave et resultat før skat på 418 mio. kr. Det er 143 mio. kr. under samme resultat i første kvartal 2013, hvor banken leverede et overskud på 561 mio. kr. før skat og langt under analytikernes forventninger på 759 mio. kr.
"Resultatet for første kvartal 2014 ligger under de seneste kvartalers resultater. Netto renteindtægterne er under pres som følge af det lave renteniveau. Hertil kommer, at indtjeningseffekten af bankens nye boliglån først slår fuldt igennem i andet kvartal 2014," lyder forklaringen i en pressemeddelelse fra bankens adm. direktør Anders Dam.
Han giver især faldende markedsrenter en del af skylden for den kedelige udvikling.
"De faldende markedsrenter har haft en negativ påvirkning på kunders forretninger vedrørende kunders rentesikring, og der er en negativ kursregulering herpå på 128 mio. kr. mod en positiv kursregulering på 59 mio. kr. i samme periode sidste år. Endelig har en ændret metode for måling af udstedte obligationer med indbyggede optioner påvirket kursreguleringerne negativt med 45 mio. kr," skriver Anders Dam.
Også bankens nedskrivninger på udlån ligger 47 mio. kr. over samme periode sidste år, men det bekymrer ikke Anders Dam synderligt.
"Stigningen i nedskrivninger på udlån mv. vurderes at være indenfor de normale udsving, der kan forekomme fra kvartal til kvartal, og det er tilfredsstillende, at vi fortsat kun ser en moderat tilgang af nye problemfyldte engagementer," skriver direktøren.
BRF på tegnebrættet
En af årets helt store nyheder i den finansielle sektor er sammensmeltningen mellem Jyske Bank og BRF Kredit. Men endnu er sammenlægningen kun på tegnebrættet og har ikke umiddelbart påvirket Jyske Banks regnskab.
"Vi har i første kvartal oplevet stor opmærksomhed omkring ønsket om sammenlægningen med BRFkredit. Ved udgangen af første kvartal var aftalen ikke endelig, og vi afventer myndighedernes godkendelse, som forventes i andet kvartal, hvorefter sammenlægningen kan gennemføres," slutter Anders Dam.
Nøgletal fra regnskabet
• Resultat før skat 418 mio. kr. (første kvartal 2013: 561 mio. kr.)
• Resultat før skat forrenter primoegenkapitalen med 9,6 pct. (første kvartal 2013: 14,3 pct.)
• Nedskrivninger på udlån mv. 289 mio. kr. (første kvartal 2013: 242 mio. kr.)
• Bankudlån 115 mia. kr. (ultimo 2013: 111 mia. kr.)
• Bankindlån 121 mia. kr. (ultimo 2013: 116 mia. kr.)
• Dagsværdi af hold-til-udløb porteføljen er 334 mio. kr. over den bogførte værdi (ultimo 2013: 302 mio. kr.)
• Solvens 16,2 pct., heraf kernekapital ekskl. hybrid kapital 15,1 pct. (ultimo 2013: 16,0 pct. og 15,3 pct.)
• Individuelt solvensbehov 10,0 pct. (ultimo 2013: 9,8 pct.)
• Solvenseffekten af de nye kapitaldækningsregler i CRD IV/CRR er en forbedring på 0,5 procentpoint