Ingen har flere bankfilialer i Danmark end Jyske Bank.
Det står klart efter, at Nordea har lavet en optælling, hvor banken kommer til 97 filialer i Danmark.
Til sammenligning har Jyske Bank 98, mens Danske Bank har 95 filialer.
"Vidste du, at Jyske Bank med 98 afdelinger, nu er banken med det største afdelingsnet i Danmark? Og mere vigtigt - at vi som rådgivnings- og relationsbank er den bank, som er tættest på nuværende og nye kunder," skrev bankdirektør Peter Schleidt på Twitter inden weekenden.
I fredags oplyste Nordeas presseafdeling, at banken havde 100 filialer i Danmark, men nu viser en ny optælling, at der er 97. Årsagen er, at filialen i Søndergade i Aarhus er lagt sammen med en anden filial, den i Brønshøj er blevet en del af Vanløse-afdelingen og to filialer i Greve er fusioneret.
Udover at have flest filialer, så har Jyske Bank fredet sit afdelingsnet til udgangen af 2020.
"Hertil kommer, at Jyske Bank har "fredet" sit afdelingsnet for de private kunder frem til og med år 2020. Så JB's (Jyske Banks, red.) privatkundeafdelinger er, hvor de er, men vi vil eksperimentere med, hvordan fremtidens afdeling i "Boligejernes Bank" skal fremstå," skrev Jyske Bank-topchef Anders Dam på Twitter i fredags.
Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, synes, at Jyske Banks strategi med at frede afdelingsnettet er en god idé.
"De siger jo selv, at de er Danmarks største relationsbank, og hvis man skal være det, så er der selvfølgelig flere måder at have relationer på, men for du og jeg er der kun én ting, der tæller, og det er jo filialerne," siger Lars Krull.
Nordea har ingen kommentarer, oplyser presseafdelingen.