Jyske Bank overtager størstedelen af Fjordbank Mors, der efter sit kollaps har været ejet af statens skraldebank for banker, Finansiel Stabilitet. 47.000 kunder bliver en del af Jyske Bank-familien.
I en fondsbørsmeddelelse skriver Jyske Bank, at købet indebærer "de væsentligste dele" af den kuldsejlede bank.
"Jyske Bank overtager alle kunder med engagement under 5 mio. kr. og udvalgte kunder med engagement over 5 mio. kr. med et naturligt tilhørsforhold til Mors og omegn," skriver banken til fondsbørsen.
Dermed køber Jyske Bank sig til en kundeportefølje på 47.000 kunder med et samlet udlån på ca. 2,7 mia. kr. og et samlet indlån på ca. 3,7 mia. kr.
Købet mangler kun at blive blåstemplet af Finanstilsynet.
Ud over kunderne indgår Fjordbank Mors-ejendommen Algade 2 i Nykøbing Mors samt 35 medarbejdere i handlen.
Jyske Bank er erfarne på Mors, og opkøbet lægges sammen med Jyske Banks eksisterende afdeling i Nykøbing Mors.
Opkøbet på Mors signalerer ifølge bankdirektør Jørgen Christensen, at Jyske Bank fortsat ser et potentiale på Limfjordsøen.
"Vi har til hensigt at være en stærk og synlig lokal bank med et ønske om tætte og langsigtede relationer til kunderne i området," siger Jørgen Christensen.