ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Jyske Bank har tjent over 2 mia - skruer op for køb af egne aktier

Opdateret kl. 08.35 -Landets tredjestørste bank er kommet ud af første halvår med et overskud før skat på 2,1 mia. kr. 

Det er en fremgang sammenlignet med samme periode sidste år, hvor resultatet før skat lød på 1,5 mia. kr.

Finans
Jyske Bank: To direktører går på pension - hyrer bestyrelsesmedlem
Det viser det netop aflagte Jyske Bank-regnskab, hvor Silkeborg-banken samtidig skruer op for tilbagekøbet af egne aktier. 

"Som følge af den solide vækst, den tilfredsstillende indtjening samt den gradvise omlægning af kapitalstrukturen har bestyrelsen besluttet at forhøje det eksisterende aktietilbagekøbsprogram med 1 mia. kr. frem til 28. marts 2018," siger Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank. 

Efter skat lander overskuddet på 1,6 mia. kr. mod knap 1,2 mia. kr. i første halvår sidste år. 

Resultatet giver en egenkapitalforretning på 10,2 pct. Jyske Bank har et mål om en forrentning af egenkapitalen på mellem 8 og 12 pct. 

Godt nyt på nedskrivninger


Nettorenteindtægterne er faldet til knap 2,8 mia. kr. fra knap 2,9 mia. kr. i første halvår sidste år.

Vækst i nye boliglån og negative renter for erhvervskunder trækker i den positive retning, men er ikke nok til at sende nettorenteindtægterne op. 

"Disse forhold opvejer delvist det fortsatte pres på marginaler på især bankudlån til erhvervskunder samt lavere obligationsrenteindtægter som følge af primært lavere genplaceringsrenter og sekundært reducerede obligationsbeholdninger," lyder det i regnskabet. 

Generelt
Ugen der kommer: Holder Anders Dam kadencen i salg af boliglån?
Gebyr- og provisionsindtægterne er til gengæld steget til 867 mio. kr. fra 667 mio. kr.

Samlet stiger Jyske Banks basisindtægter til knap 4,3 mia. kr. fra 4,1 mia. kr. i samme periode sidste år.

Basisomkostningerne vokser til knap 2,8 mia. kr. fra knap 2,5 mia. kr.

Det er engangsomkostninger på 237 mio. kr., der er årsagen til stigningen. De er bl.a. gået til at fejre Jyske Banks 50 års jubilæum, fratrædelsesomkostninger i forbindelse med nedlægningen af 60 stillinger og hensættelse til en retssag i Gibraltar. 

På nedskrivningsposten er der godt nyt, da Jyske Bank kan tilbageføre nedskrivninger for 120 mio. kr., mens Silkeborg-banken i samme periode sidste år måtte nedskrive for 67 mio. kr.

Millioner hensat til erstatning

I midten af maj blev der afsagt en dom i Gibraltar i en sag, hvor Jyske Bank Gibraltar er sagsøgt af 16 tidligere klienter hos advokatfirmaet Marrache & Co. 

Dommen konkluderer, at Jyske Bank har et erstatningsansvar. 

Generelt
Jyske Bank-boss: "Diplomatsprog forstår almindelige mennesker jo ikke"
"Banken er uenig i dommerens konklusioner og har appelleret dommen. Resultatet af appelsagen forventes at foreligge inden udgangen af 2017," lyder det i regnskabet.

I andet kvartal har Jyske Bank foretaget en hensættelse på 105 mio. kr. dækning af eventuel erstatning. 

60 stillinger nedlagt


I forbindelse med regnskabet for første kvartal meddelte Jyske Bank, at man ville lave en mere kundevendt organisation og det ville betyde,at 50 medarbejdere skulle sige farvel til deres job. 

"Ændringerne har medført nedlæggelse af ca. 60 stillinger. I andet kvartal 2017 er der udgiftsført 22 mio. kr. i fratrædelsesomkostninger under "Realkreditaktiviteter"," lyder det i regnskabet. 

Udlån vokser

Jyske Bank-koncernens samlede udlån er steget til 434 mia. kr. fra 406 mia. i første halvår sidste år.

Banken har solgt nye boliglån for 90,3 mia. kr. Ved udgangen af 2016 var der solgt nye boliglån for 79,5 mia. kr.

"Med en tilgang i nye bankboligudlån på aktuelt 90,3 mia. kr., skabt på kun 3,5 år, er det stadig muligt at nå et niveau på 100 mia. kr. i løbet af 1. halvår 2018," siger Anders Dam.

Indlånet er steget til 157 mia. kr. fra knap 148 mia. kr. 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis