Jyske Banks ordførende direktør Anders Dam vil ind på et helt nyt marked. Banken vil fremover tilbyde 30-årige boliglån, der er billigere end det ellers eftertragtede F1-lån.
Dam bringer banken ind i den kamp, fordi realkreditinstitutterne ifølge ham ganske enkelt har spillet sig selv af banen, med de prisforhøjelser de har gennemført på den populære lånetype.
"Når der opstår huller i markedet, så må vi udnytte dem på bedst mulig vis. Og her mener vi simpelthen, at vi er spillet fri foran mål, med de prisstigninger som realkreditten har gennemført og de problemer, de har i forhold til ratingbureauerne," siger han i et interview med Jyske Bank TV.
Advarsel mod F1
Problemet for realkreditinstitutterne er, at de internationale ratingbureauer har tændt advarselsblinkene over rentetilpasningslånene med et års løbetid, da man ganske enkelt frygter, at det går galt, når obligationer for milliarder hvert år skal finde nye ejermænd.
Dårligere rating betyder forøgede finansieringsomkostninger, og samtidig med det, har realkreditinstitutterne skruet op for prisen gennem forhøjede bidragssatser for at få låntagerne til at søge andre lån end F1.
"Vi kan se, at der er et hul i markedet. Og vi ved, at der er mange, der skal ud og have tilpasset renten til de her nye forhøjede priser. Derfor arbejder vi som små heste på at få det her klart, så vi kan deltage i slagsmålet om kunderne, når nu der skal rentefastsættes til 1. april.," siger Anders Dam.