ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Jesper Kirstein skiller 33 mia kr ud i nyt selskab og jagter kunder

Da Jesper Kirstein i 1993 blev fyret som direktør i Sankt Annæ Bank, der i dag er en del af Nykredit, bestemte han sig for at etablere sin egen rådgivningsvirksomhed, Kirstein.

Nu har stifteren bestemt sig for at opsplitte selskabet i to dele, hvor den nuværende afdeling for investeringer bliver til Spektrum Fondsmæglerselskab, som starter med ti ansatte og 33 mia. kr. under forvaltning.

Penge
Kirstein: Pensionskunder har ingen chance for at kende deres risiko
”Et fondsmæglerselskab kan noget mere end det vi har gjort i 24 år, rådgivning. F.eks. kan vi eksekvere handler, så med Spektrum bliver vi en forvalter,” siger Jesper Kirstein.

"Skal minde om 20 mia"

Gamle Kirstein vil fortsat rådgive kapitalforvaltere, mens Spektrum får alle kunder, der er en del af investeringsafdelingen. Fondsmæglerselskabet henvender sig til mindre professionelle investorer, om ønsker den samme institutionelle kvalitet som de største investorer.

”Vi har et antal meget store kunder, som gør, at vi kan tilbyde mellemstore investorer det samme som de største får. Selvom man ”kun” har 200 mio. kr., skal investeringerne minde om 200 mia. kr.,” siger Jesper Kirstein.

Med Spektrum skal han konkurrere med store kapitalforvaltningsmiljøer som Danske Bank, Nordea og Nykredit.

”Efter vores opfattelse er der plads til en sådan som os. Vi har en anden tilgang fordi vi er helt uafhængige og ikke selv forvalter aktier eller obligationer, og kan derfor udvælge de aktivtyper og forvaltere, som vi mener er bedst. De store sælger normalt produkter de selv har,” siger Jesper Kirstein, som både analyserer store forvaltere samt specialiserede kapitalforvaltere, såkaldte boutique-forvaltere:

”Vi har lang og gennemprøvet proces for at finde forvaltere. Ikke alene tror vi på aktiv forvaltning, vi kan også dokumentere, at vi kan finde de bedste.”

Eksterne mandater

En af fordelene med at være en forvalter er, at selskabet kan konkurrere om eksterne mandater.

”F.eks. sender kommuner, regioner og forsikringsselskaber mandater i udbud, men tidligere har de ikke kommet til os. Fremadrettet tror vi, at vi kan etablere to-tre nye kundeforhold om året, som med en gennemsnitlig størrelse på 500 mio. kr. svarer til 1-2 mia. kr. i forvaltningskapital,” siger Jesper Kirstein.

Penge
PFA-kunder scorer 800 mio kr på fransk valg
Han ser også et potentiale i iværksættere, der har solgt sin virksomhed:

”Der er efterhånden mange, der får trecifrede millionbeløb ind på konto. Dem vil vi gerne have fat i.”

Udover rådgivning og forvaltning har Spektrum etableret K Invest, hvor strategier fra forskellige forvaltere pakkes ind i danske investeringsforeninger, f.eks. på globale aktier, fremvoksende markeder eller indeksobligationer. Med lave renter er den store trend lige nu alternative investeringer.

”Alternative investeringer, som infrastruktur, hedgefonde, opkøbsfonde og unoteret kredit, er et område i stærk vækst. Her kan vi skaffe adgang til fonde, som normalt er forbeholdt store investorer,” siger Andreas Weilby, direktør i Spektrum, som henviser til, at minimumsbilletten hos f.eks. Copenhagen Infrastructure Partners kan være for stor for nogle mindre og mellemstore investorer.:

”Her kan vi tilbyde kunderne en lavere minimumsinvestering. Udfordringen med alternative investeringer er, at det er sværere at identificere de attraktive investeringer, at få adgang til de bedste forvaltere og undgå de traditionelt højere omkostninger. Derudover er udvælgelsesprocessen for at finde de bedste teams ikke helt den samme som for likvide aktivklasser, f.eks. aktier og obligationer.”

Ifølge Jesper Kirstein skal investorer se på, hvor mange sælgere der er i en forvaltningsvirksomhed og hvor mange analytikere der er.

”Med flere sælgere end analytikere, så bliver organisationen salgsdrævet, mens den bliver analytikerdrevet, hvor analytikere er i flertal. Vi har og vil gerne have tunge analyser bagved, så beslutningsgrundlaget er solidt,” siger han.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis