Lukningen af Silicon Valley Bank (SVB) har allerede sendt rystelser gennem det amerikanske banksystem, og nu advarer iværksættere om, at “en hel generation af amerikanske startups” kan blive tabt på gulvet.
De dystre forudsigelser kommer blandt andet fra Garry Tan, som står bag inkubatoren Y Combinator i Silicon Valley. En inkubator er typisk en virksomhed, der hjælper nyopstartede virksomheder på vej, mod at inkubatoren får en ejerandel i virksomheden.