Lad være med at bruge pengene, hvis du får alt for mange tilbage i Skat, og tag en dyb indånding, hvis det modsatte er tilfældet, og du skylder langt mere end ventet. For måske er din årsopgørelse forkert.
Det er lige nu den besked, flere banker har sendt ud til kunderne, efter datacentralen SDC har lavet en fejl, der betyder, at der er indberettet forkerte oplysninger.