ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Investorer trak stikket hjem efter jubeldag

Banker belastet af meddelelse fra Moody’s om risiko for nedgraderingerDer stod gevinsthjemtagning på menuen på torsdagens danske aktiemarked. Og sammen med en underliggende usikkerhed, igen forårsaget af Grækenland, betød det et fald på cirka 1 pct. i det danske C20-indeks, der endte i 448,7. “Der bliver solgt ud af de aktier, der har kørt bedst. Man benytter usikkerheden til at tage gevinster, og pengene placeres i defensive aktier som Lundbeck, Chr. Hansen og TDC. Novo Nordisk falder, men den har også kørt rigtig stærkt,” siger aktierådgiver Jesper Bamberger fra Nordea. Selvom investorerne altså valgte at høste gevinsterne efter onsdagens stigning på hele 2,5 pct., har der blæst milde vinde over det danske aktiemarked i 2012. C20-indekset er steget omkring 15 pct. siden årets begyndelse. De danske banker havde en lidt træls dag, da kreditvurderingsbureauet Moody’s meddelte, at alle ni danske banker, som Moody’s holder øje med, er under risiko for at få deres kreditvurdering nedgraderet af bureauet. Det sker i forbindelse med Moody’s gennemgang af i alt 114 europæiske banker oven på de seneste udviklinger i gældskrisen. Danske Bank tabte 0,5 pct. til kurs 93,4, mens Sydbank faldt 1,8 pct. til kurs 111,8. Nordea nød godt af at være svensk og endte faktisk som den mest stigende C20-aktie med et plus på 1,1 pct. til kurs 52,7. Det blev næsten undtagelsesvist en dag uden kursrekord i indekstunge Novo Nordisk, der sluttede dagen med et fald på 1,1 pct. til kurs 780. Også hos TDC vendte udviklingen, dog med modsat fortegn. Teleaktien fik sat en prop i de seneste dages kursfald, der blev udløst, da de fem kapitalfonde besluttede at sælge ud af deres kontrollerende aktiepost. Men torsdag vandt den så lidt af det tabte tilbage og steg 0,5 pct. til kurs 43,1. I bunden af C20-indekset lå Carlsberg, der aflægger årsregnskab på mandag. Der er ikke megen tvivl om, at fjerde kvartal bliver et godt kvartal for Carlsberg, men fokus vil være på forventningerne for 2012, og det vigtige russiske marked. Aktien tabte 2,4 pct., og endte dagen i kurs 437,6. FLSmidth, der faldt 1,8 pct. til kurs 430, ser nemlig ud til at være havnet i en regulær budkrig om det australske selskab Ludowici. FLSmidth har øget sit bud på den australske leverandør af udstyr til kulminer til 10 australske dollar (AUD) per aktie. Ritzau Finans

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis