ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Investeringsøkonom: Aktionærer bør deltage i Vestjysk Bank-emission

37.000 aktionærer i Vestjysk Bank bliver nu inviteret til at deltage i en kapitaludvidelse på 745 mio. kr. i Lemvig-banken sammen med otte nye investorer med Nykredit i spidsen.

Finans
Vestjysk Bank præsenterer fortegningsemission på op til 745 mio. kr.
I fortegningsemissionen kan man tegne sig for ca. fem aktier til 1 kr. for hver aktie, man ejer i dag. Dagens Vestjysk Bank-aktiekurs er 12,80 kr.

"Der er nu spændt et økonomisk sikkerhedsnet ud under aktien,” lyder vurderingen fra Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, som hælder mest til, at dagens aktionærer bør beholde sine aktier og tegne andel ved kapitaludvidelsen.

Han henviser til, at landbruget er i bedring, og selvom nedskrivningerne forbliver høje på kort sigt, så kan de være markant faldende de kommende år.

"Salg af aktier nu vil ikke have været en gylden, langsigtet investering, men heller ikke den katastrofe, som statens salg af aktier til 1 kr. tydede på. Staten og skatteborgerne er de store tabere,” siger Per Hansen.

Staten solgte til 1 kr

Den danske stat, som har ejet godt 81 pct. af Vestjysk Bank, takkede i juni ja til et tilbud fra investorerne, som svarer til 123 mio. kr.

Investorerne fremsatte også et frivilligt købstilbud til øvrige aktionærer, som næsten ingen valgte at benytte sig af.

Finans
Vestjysk Bank: Købstilbud gennemføres - 81,5 pct. siger "ja tak"
De nye investorer, som udover Nykredit består af bl.a. Maj Invest, Arbejdernes Landsbank, AP Pension, Novo og C.L. Davids Fond, vil udnytte deres tegningsretter i forbindelse med emissionen, og dermed komme med ca. 607 mio. kr. i ny kapital til den pressede bank.

Enkelte af investorerne garanterer også for resten af kapitaludvidelsen, i fald øvrige aktionærer ikke tegner sig for nye aktier, oplyser Vestjysk Bank i en meddelelse:

”De nye aktier udbydes og vil kunne tegnes i en periode på ti handelsdage efter offentliggørelse af prospekt for fortegningsretsemissionen, som forventes offentliggjort 6. september 2017, idet kvalificerede investorer dog på nærmere vilkår vil kunne tegne forud for denne periode.”

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis