ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Industrien hjælper landmænd med finansiering

Mange landmænd får nej i banken, når de gerne vil låne penge til at ekspandere.

Det går ud over de danske fødevarevirksomheder, der er afhængige af effektivitet i landbruget. Derfor er de nu begyndt selv at hjælpe landmændene med at få lån.

Det skriver Jyllands-Posten.

Både Danpo, Danish Crown og Tican har indført støtteordninger til landmænd, der vil øge produktion og effektivitet. Danpo er den virksomhed, der er nået længst med ordningen.

Vanskeligt for landmænd i banken

"Det har været særdeles vanskeligt for landmændene at få bankfinansiering til staldbyggeri. Det truer vores råvareforsyninger, og derfor har vi sammensat en pakke med en række tiltag, som reducerer risikoen for bankerne og gør det nemmere for dem at levere finansieringen til nybyggerier," siger adm. direktør i Danpo Jes Bjerregaard til Jyllands-Posten.

I Danpos ordning kautionerer selskabet for 1,5 mio. kr af gælden i et mellemstort, nybygget kyllingehus, som koster omkring 5 mio. kr. Derudover får landmanden en syvårig indtjeningsgaranti, som sikrer, at han kan betale renter og afdrag på hele lånet.

Danpo giver også et pristillæg på kyllinger fra nye stalde, og i forbindelse med opførslen af nye stalde betaler selskabet op til 100.000 kr. af landmændenes udgifter til miljøansøgninger.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis