ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Hvordan klarer din bank sig? Her er risikolisten over de danske banker

Ingen bankdirektører vil havne nederst på analysefirmaet Bankresarchs risikoliste.

I finanssektoren bliver den også kaldt dødslisten, fordi den historisk har vist, hvilke banker, der har været tæt på at gå konkurs. For efterfølgende at kollapse.

Tidligere er banker, der har klaret sig dårligst på listen, efterfølgende blevet overtaget af statens skraldespandsselskab Finansiel Stabilitet. Det gælder Københavns Andelskasse, der lukkede sidste år, mens Østjydsk Bank gik konkurs og blev overtaget af Sparekassen Vendsyssel.

Herunder kan du se listen og bankernes risikoprofil 
(artiklen fortsætter under grafen)
Note: Af de fem dårligst placerede banker har både Coop Bank og Pensam Bank en stærk ejer i ryggen. i 2018 fik den absolutte bundskraber med en indeksværdi på 520, Suduroyar Sparikassi, den stærkere bank Betri Banki (placeret som nummer 20 på listen i 2018) ind som ny ejer med knap 25 pct. Det bør tages med i vurderingen af bankernes risikoprofil, påpeger Bankresearch.

Modellen bliver sammensat af 21 forskellige nøgletal fra bankernes regnskaber. Det handler blandt andet om eksponeringer i landbrugs- og ejendomssektoren, nedskrivninger, egenkapital og den daglige drift af banken. 

Bankresearch vurderer, at en indeksværdi på 500 eller derover betegner en bank, som har en særlig udsat risikoprofil. Jo lavere indeksværdi – jo lavere risiko for at banken må lukke. 

Øverst – med den laveste indeksværdi – ligger Kreditbanken. Her er adm. direktør Lars Frank Jensen ikke overraskende glad for placeringen på listen. 

“Det er vi da godt tilfreds med,” siger chefen for den sønderjyske bank.

Han fortsætter:

“Det er kronen på værket i 2018, hvor vi også har været heldige. Vi var heldige med salget af Value Invest, og vi har været heldige med, at vores nedskrivninger i år blev tilbageført, så de var en indtægt frem for en udgift. Men vi har også vokset udlånet og kan se toplinjen blive større,” siger Lars Frank Jensen.




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis