Den amerikanske forretningsmand William Browder fra kapitalfonden Hermitage Capital Management har læst konklusionerne fra Danske Banks egen undersøgelse med stor interesse.
“De fakta, der var i rapporten, var knusende. Eksempelvis at Danske Bank blev advaret af den russiske centralbank i 2007, om at den estiske filial var involveret i at behandle penge fra skatteundragelse, og at det var kendt i otte år, før de lukkede det ned,” siger han til Børsen og tilføjer:
“Jeg ved ikke, hvad motivationen var for at forsætte, men jeg kan sige, at det ene faktum ændrer hele billedet, fordi det blev ignoreret, hvad der foregik.”
Han henviser til, at der i rapporten for Danske Bank står, at banken allerede i 2007 blev advaret fra den russiske centralbank om, at der var problemer i filialen.
Magnitsky-sagen
William Browder efterforsker den såkaldte Magtnitsky-sag, hvor 230 mio. dollar angiveligt blev stjålet fra den russiske stat og ført ud af landet igennem flere banker, heriblandt angiveligt Danske Bank.
Han har desuden indgivet både anmeldelser til de estiske myndigheder, som på baggrund af anmeldelsen har åbnet en sag mod 26 tidligere ansatte, ligesom han også har indgivet en anmeldelse til de danske myndigheder.
Hvad tænker du om, at ledelsen og bestyrelsen i Danske Bank bliver ”frifundet” i rapporten?
“De betalte for rapporten. De eneste der kan lave den konklusion er retsinstanserne. Man kan ikke have en ledelse, som laver en rapport, som konkluderer, at de er uskyldige. Det er helt absurd. Det er ikke deres opgave at sige det.”
Onsdag morgen meddelte adm. direktør Thomas F. Borgen sin afgang ovenpå på undersøgelserne. Det giver William Browder dog ikke meget for.
"Hans bank er ansvarlig for at assistere russerne med at plyndre deres land for hundreder af millioner dollar, og den eneste konsekvens er, at han mister sit job?," spørger William Browder retorisk.
Så du mener, at han skal straffes yderligere?
"Retsinstanserne har en pligt til at undersøge hans adfærd."