Når man starter betalinger på Netflix, Yousee eller andre on demand-løsninger over nettet bliver man ofte bedt om at betale med betalingskort som Visa, Mastercard, dankort osv. Det er en ny trend, der er kommet, i takt med at voksne abonnerer på digitale indholdstjenester, og yngre køber tonsvis af digitale spil med enten deres egne eller forældrenes betalingskort.
Den nye måde at handle på sender det, som kaldes gentagne kortbetalinger, i front på danskernes brug af regningsbetalinger og blev senest opgjort til 20 pct. i 2019. Der er fortsat et stykke op til Betalingsservice, som på daværende tidspunkt stod for 48 pct. af de regninger, som danskerne skulle betale, mens bankoverførsler udgjorde 22 pct. af de i alt 506 mio. transaktioner.