ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Horwitz: Få ville acceptere gevinst til staten

Bankpakke II ville ikke have fungeret, hvis den havde indeholdt en såkaldt upsidemodel, der potentielt kunne have sikret staten en milliardgevinst, sådan som aftalen først var ved at blive forhandlet igennem.

Ifølge Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz er det således tvivlsomt, om nogen banker ville acceptere en sådan løsning – hvor staten ville få del i eventuelle efterfølgende kursstigninger i bankernes aktie -, og dermed ville bankpakken ikke virke.

"Hvis vi dengang eller i dag havde fået stillet et spørgsmål, om en aktiemodel eller en hybrid-model er bedst for den finansielle sektor, hvis vi skal løse op for kreditklemmen, så ville vi svare, at der næppe ville være mange banker, der ville benytte en aktiemodel på grund af udvandingen af de bestående aktionærer. Dermed ville det næppe løse kreditklemme-problemet," siger Jørgen A. Horwitz til epn.dk.

Gået glip af 24 mia. kr.


Udmeldelsen kommer i forbindelsen med DR-dokumentaren "Sikke en fest", der sendes i aften kl. 20.00 på DR1, hvori det fremføres, at staten er gået glip af en gevinst på 24 mia. kr. i forbindelse med tilblivelsen af bankpakke II.

I stedet for aktiemodellen, der har vist sig at ville have givet en stor gevinst, valgte man nemlig en hybrid-model, hvor bankerne kunne låne penge af staten i form af hybrid kernekapital mod til gengæld at betale rente.

Ifølge den daværende erhvervsminister, Lene Espersen (K), var dette den bedst mulige løsning.

Læs også:Espersen afviser bankpakke II-beskyldninger

Danmarkshistoriens største tyveri


Den endelige løsning kritiseres ellers voldsomt af blandt andre Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen, der kalder ændringen af aftalen for danmarkshistoriens største tyveri.

"Jeg bliver mildest talt først paf og målløs, og så bliver jeg enorm vred, fordi det er helt uhørt. Den nye tekst betød, at bankerne kunne låne skatteborgernes penge meget billigt. Det er det største tyveri i danmarkshistorien," siger Henrik Sass Larsen i DR-dokumentaren ifølge epn.dk.

Aftalen skulle angiveligt være blevet ændret efter et møde mellem Lene Espersen og de daværende direktører i Danske Bank og Nordea, Peter Straarup og Peter Schütze.

Læs også: Avis: Danske og Nordea pressede sig til 24 mia.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis