SR-regeringen forventer at EU-Kommissionen vil acceptere, at de korte F1- og F2-obligationer fortsat kan bruges i det kommende likviditetskrav (LCR), fremgår det af et svar til Folketingets erhvervsudvalg.
"I forhold til behandlingen af modellen med hensyn til LCR er det forventningen, at obligationerne bag rentetilpasningslånene uændret vil kunne benyttes i pengeinstitutternes likviditetsstyring", skriver han.
LCR-kravet indebærer, at kreditinstitutter skal ligge inde med værdipapirer, som kan holde dem likvide i en krises første 30 dage uden bistand fra Nationalbanken.
Derimod er ministeren mere forbeholden omkring EU's kommende likviditetskrav NSFR, som skal sikre et institut stabil funding for en længere periode.Han skriver, at det "ikke endeligt kan fastslås, om korte rentetilpasningslån med de nye regler vil blive betragtet som stabil finansiering, såfremt et krav til stabil finansiering i form af NSFR indføres i EU i 2018".
Omkring LCR vurderer han, at det vil være evnen til at være likvid, som vil være afgørende for EU-Kommissionens afgørelse, som ventes inden 30. juni.
Desuden henviser han til vedrørende NSFR, at EU's netop vedtagne CRR-forordning fastslår, at "fastsættelse af kravene til stabil finansiering skal ske under fuld hensyntagen til de forskelligartede finansieringsstrukturer på bankmarkedet i EU, herunder realkreditfinansiering".
EU's finanstilsyn EBA har indstillet til Kommissionen, at realkreditobligationer placeres i den næstbedste likviditetsklasse. Hvis Kommissionen følger den anbefaling, vil danske kreditinstitutter højst kunne dække 40 pct. af deres likviditetskrav med realkreditobligationer.Nationalbanken har dog gjort opmærksom på, at danske institutter kan gå længere op end de 40 pct., fordi der er for få danske statsobligationer til at opfylde likviditetskravet.
Men der vil i så fald komme et såkaldt haircut, som ifølge Realkreditrådet betyder, at danske institutter skal binde yderligere op mod 100 mia. kr. for at leve op til det kommende LCR-krav.
Det vil påføre institutterne øgede omkostninger, fordyre realkreditlån for boligejerne og ramme den danske samfundsøkonomi samt formindske den danske BNP-vækst med op mod 100 mia. kr., koste jobs, forhøje renterne og true den finansielle stabilitet, vurderer rådet.Reuters Finans
