ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Hedebølger og naturbrande skaber nye investeringsmuligheder for danske pensionskasser

Konsekvenserne af den internationale klimakrise har budt på ekstreme hedebølger og altopsugende naturbrande i Europa. Derfor vil de danske pensionskasser øge ivesteringerne i klimatilpasning til fremtidens varmere klima 

En mor og hendes søn undersøger omgivelserne omkring deres hjem, der blev ødelagt af en skovbrand i Le Porge i departementet Gironde, Frankrig, den 3. august 2026, efter at myndighederne havde givet de evakuerede tilladelse til at vende tilbage til området
En mor og hendes søn undersøger omgivelserne omkring deres hjem, der blev ødelagt af en skovbrand i Le Porge i departementet Gironde, Frankrig, den 3. august 2026, efter at myndighederne havde givet de evakuerede tilladelse til at vende tilbage til området Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix

Europas somre er blevet varmere. År efter år sætter varmen ny rekord og tørken leder til naturbrande, der i år har hærget i det sydlige Frankrig og Italien, Spanien og i Grækenland, og flammerne har ødelagt afgrøder, hjem, kritisk infrastruktur og mange tusinde menneskers liv. 

Ifølge EU er der frem mod 2050 behov for investeringer på omkring 70 mia. euro om året i klimatilpasning. Det skaber ifølge pensionskasserne et betydeligt vækstpotentiale inden for blandt andet energiinfrastruktur, køling, vedvarende energi og klimatilpassede byggeløsninger.

Det kan mediet Finans berette. 

Samstemmigt vurderer pensionskasser, at klimaforandringer og flere naturbrande vil øge behovet for nye løsninger, hvilket både kan understøtte samfundets klimatilpasning og skabe afkast til pensionskundernes opsparinger.

Danica peger blandt andet på muligheder i udbygningen og effektiviseringen af Europas elnet samt selskaber inden for køling. PensionDanmark fremhæver samtidig vedvarende energi og energiinfrastruktur som attraktive langsigtede investeringsområder.

Også Industriens Pension og AP Pension ser muligheder i virksomheder, der kan drage fordel af den stigende efterspørgsel efter klimatilpasning.

"Vi er således enige i, at klimaforandringer og mere ekstreme vejrhændelser får betydelig betydning for økonomi, virksomheder og investorer. Hvor hurtigt og hvordan det slår igennem på konkrete markeder og sektorer, er imidlertid vanskeligt at forudsige. Derfor vurderer vi løbende investeringsmuligheder inden for både grøn omstilling og klimatilpasning som en del af vores almindelige investeringsproces," siger AP pensions investeringsdirektør Pernille Jessen til mediet. 


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis