ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Fra i dag kan tusinder af bankkunder betale lynhurtigt med mobilen

Bankerne i Bokis-samarbejdet, der har ca. 40 pct. af danskerne som kunder, er nu klar med en digital pung til kundernes betalingskort.

Finans
Mobilepay vil slå rivaler på lynbetalinger
Her til formiddag vil tusindvis af danskere få mulighed for at hente deres betalingskort ned i en digital tegnebog på mobilen.

Her lancerer de 64 banker i Bokis-samarbejdet, deres digitale tegnebøger, eller såkaldte wallets, som giver mulighed for lynhurtige betalinger med mobilen.

“Vi benytter de eksisterende betalingsterminaler, som der er ude i forretningerne, så forretningerne skal ikke gøre noget. Nu er der en ekstra løsning, hvor folk i stedet for at bruge deres kontaktløse kort kan gennemføre betalingen ved hjælp af deres mobiltelefon,” siger Rasmus Poulsen, der er kortchef i Bokis.

De nye wallets er udviklet i samarbejde med Nets og fungerer ved, at man downloader en app, som man kan hente sine betalingskort ned på.

Derefter er det muligt at betale ved blot at føre mobilen henover betalingsterminalen - som når man betaler med et kontaktløst betalingskort. På nye telefoner behøver man ikke engang at aktivere telefonen; den skal bare være tændt.

Kun internationale kort

I første omgang er det kun internationale betalingskort som Mastercard og Visa-kort uden tilknyttet dankort, der kan lægges ned i den digitale pung.

Senere vil den også rumme det mobile dankort, ligesom den vil være tilgængelig for folk med Iphones.

Finans
Mobilepay: Unge dropper Nets' dankort
“I stedet for at tilbyde det til alle kunder, så tilbyder vi det til kunder med de internationale kort først. Så vi tager vores kundegrupper lidt af gangen,” siger Rasmus Poulsen.

Som Børsen for nylig kunne fortælle, udgør de internationale kort 60 pct. af de betalingskort, som folk under 30 har tilmeldt i betalingsløsningen Mobilepay.

“De er meget udbredte blandt de unge, som også er gode til at downloade nye apps og tage nye betalingstiltag til sig,” siger Rasmus Poulsen og tilføjer:

“Vi vil nok se en forholdsvis langsom indrullering, men når dankortet kommer på, så tror vi, det kan gå relativt stærkt.”

Det forventes at ske inden for de kommende måneder.

“Vi har sagt, at når Nets er klar med dankortet til mobilen, så er vi også klar med dankort i vores wallet. Det, forventer vi, bliver senere på foråret,” siger Rasmus Poulsen.

Kan overhale storbanker


Den Danske Bank-ejede betalingsløsning Mobilepay forbereder i øjeblikket lignende lynbetalinger med den populære app, der virker, uanset om man har en Iphone eller en Android-telefon.

Nordea har i al stilfærdighed lanceret en digital pung kaldet Nordea Wallet, som dog indtil videre kun kan indeholde betalingskortet Nordea Pay, ligesom den kun virker på Android-telefoner. Indtil nu er den downloadet under 1.000 gange via Google Play.

Finans
Analytiker: Mobilt dankort udenom Mobilepay er positivt for Nets
Den kortbaserede wallet-teknologi risikerer på længere sigt at blive overhalet af løsninger, hvor betalinger sker direkte fra konto til konto, mener Jan Damsgaard, der er professor på CBS i København og forfatter til bogen ”Den digitale omstilling”.

“Men det er en god mulighed for at etablere sig som en spiller på markedet,” siger han.

Det kræver, at man har en brugervenlighed, som konkurrenten ikke har. Bokis-løsningens mulighed for at betale uden at aktivere telefonen kan være sådan en faktor.

“Hvis de har lavet en løsning, der kan det, så er det fantastisk. Danskerne foretrækker Iphone, så der er en del, som de ikke kan få fat på, men det kunne godt blive attraktivt for en del Android-brugere. Det betyder bare, at det ikke bliver et winner-takes-all-marked,” siger Jan Damsgaard.

Er også med i Mobilepay


Det er også vurderingen fra Bokis-direktør Søren Nicolaisen. Bokis er nemlig også en del af Mobilepay-samarbejdet.

Finans
Mobilepay kaprer flere erhvervskunder efter Swipps død
“Det er et marked, som er lidt svært at forudse. Vores strategi i Bokis er at kunne tilbyde kunderne det, der er bedst for dem hver især,” siger han og uddyber:

“Vi har valgt både at være distributører af Mobilepay, som ikke mindst har godt fat i betalinger fra person til person, og samtidig også den her løsning, som bygger på mange års samarbejde og den eksisterende terminalstruktur. Mange vil måske vælge begge produkter.”

Én app - seks navne

Den nye app lanceres i seks versioner, da nogle banker har valgt at sende den ud med bankens eget navn.

Arbejdernes Landsbanks får navnet AL-Wallet og Sydbanks hedder Sydbank Wallet. Derudover lanceres Spar Nord Wallet, Nykredit Wallet og Lån & Spar Wallet. De resterende pengeinstitutters app hedder My Wallet.

Følgende banker og sparekasser kan findes i My Wallet:

Alm. Brand Bank
BankNordik
Borbjerg Sparekasse
Broager Sparekasse
Danske Andelskassers Bank
Den Jyske Sparekasse
Djurslands Bank
Dragsholm Sparekasse
Dronninglund Sparekasse
Eik Banki
Fanø Sparekasse
Faster Andelskasse
Flemløse Sparekasse
Folkesparekassen
Frørup Andelskasse
Frøs Sparekasse
Frøslev-Mollerup Sparekasse
Fynske Bank
Fælleskassen
GrønlandsBANKEN
Hvidbjerg Bank
Jutlander Bank
Klim Sparekasse
Kreditbanken
Københavns Andelskasse
Langå Sparekasse
Lollands Bank
Lægernes Bank
Merkur Andelskasse
Middelfart Sparekasse
Møns Bank
Nordfyns Bank
Nordjyske Bank
Norðoya Sparikassi
PenSam Bank
Refsnæs Sparekasse
Ringkjøbing Landbobank
Rise Sparekasse
Rønde Sparekasse
Salling Bank
Saxo Privatbank
Skjern Bank
Sparekassen Balling
Sparekassen Bredebro
Sparekassen Den lille Bikube
Sparekassen Djursland
Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn
Sparekassen Fyn
Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Sjælland
Sparekassen Thy
Sparekassen Vendsyssel
Suðuroyar Sparikassi
Søby-Skader-Halling Sparekasse
Sønderhå-Hørsted Sparekasse
Totalbanken
Vestjysk Bank
Østjydsk Bank


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis