Mindre pengeinstitutter kan også være vigtige nok til at komme på listen over banker, der er for centrale til at gå ned. Det mener seniorrådgiver og forsker ved Aalborg Universitet Lars Krull.
Seks banker og realkreditinstitutioner er indtil videre udpeget som systemisk vigtige for dansk økonomi. Men den liste kan meget vel blive længere.
"De seks banker, SIFI-udvalget peger på, er udvalgt efter nogle faste, kvantitative kriterier som størrelse og så videre. Men udvalget lægger op til, at det ikke er nok at kigge på den kvantitative målestok. Og at der skal flere banker på listen," siger Lars Krull til Børsen.
Han henviser til, at udvalget efter sin gennemgang af de kvantitative mål for SIFI-bankerne skriver:
"Der bør i forbindelse med identifikationen efter nøje overvejelse kunne inddrages et kvalitativt element."
Spar Nord i spil til SIFI
Det kvalitative element, mener Lars Krull bør kvalificere for eksempel Spar Nord til en SIFI-bank.
"Der er to årsager til, at en bank som f.eks. Spar Nord er vigtig. For det første er de den største bruger på sparekassernes datacentral. For det andet laver de mange forretninger med endnu mindre pengeinstitutter," siger forskeren.
Spar Nord er i dag største kunde hos sparekassernes datacentral, SDC, hvilket er vigtig for datacentralens overlevelse. Og hvis Spar Nord går konkurs vil det derfor gå hårdt ud over de andre sparekasser, der kan risikere at skulle finde en ny datacentral.
"SDC er enormt vigtig for sparekasserne, fordi den er deres digitale infrastruktur. De bruger den til alt, hvad de gør, netbank, deres interne systemer, det hele. Og uden Spar Nord ville der blive skabt tvivl om dens eksistensberettigelse," advarer Lars Krull.
Han mener i øvrigt, at den kvalitative målestok kan betyde, at en eller flere af de seks banker, der er udpeget som SIFI-banker, i sidste ende vil blive taget af listen.
Seks banker og realkreditinstitutioner er indtil videre udpeget som systemisk vigtige for dansk økonomi. Men den liste kan meget vel blive længere.
"De seks banker, SIFI-udvalget peger på, er udvalgt efter nogle faste, kvantitative kriterier som størrelse og så videre. Men udvalget lægger op til, at det ikke er nok at kigge på den kvantitative målestok. Og at der skal flere banker på listen," siger Lars Krull til Børsen.
Han henviser til, at udvalget efter sin gennemgang af de kvantitative mål for SIFI-bankerne skriver:
"Der bør i forbindelse med identifikationen efter nøje overvejelse kunne inddrages et kvalitativt element."
Spar Nord i spil til SIFI
Det kvalitative element, mener Lars Krull bør kvalificere for eksempel Spar Nord til en SIFI-bank.
"Der er to årsager til, at en bank som f.eks. Spar Nord er vigtig. For det første er de den største bruger på sparekassernes datacentral. For det andet laver de mange forretninger med endnu mindre pengeinstitutter," siger forskeren.
Spar Nord er i dag største kunde hos sparekassernes datacentral, SDC, hvilket er vigtig for datacentralens overlevelse. Og hvis Spar Nord går konkurs vil det derfor gå hårdt ud over de andre sparekasser, der kan risikere at skulle finde en ny datacentral.
"SDC er enormt vigtig for sparekasserne, fordi den er deres digitale infrastruktur. De bruger den til alt, hvad de gør, netbank, deres interne systemer, det hele. Og uden Spar Nord ville der blive skabt tvivl om dens eksistensberettigelse," advarer Lars Krull.
Han mener i øvrigt, at den kvalitative målestok kan betyde, at en eller flere af de seks banker, der er udpeget som SIFI-banker, i sidste ende vil blive taget af listen.
