ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Formand i forening mod høje bidragssatser: Vi skal have styr på bestyrelsen nu

Tumult har der været en del af i foråret i foreningen Fair Bidragssats, der kæmper mod de stigende gebyrer på boliglån - bidragssatserne. 

Finans
Nykredit-kritikere i forsøg med ny form for boligfinansiering
Der har bl.a. været stridigheder i bestyrelsen, hvor tre ud af syv bestyrelsesmedlemmer forlod foreningen i protest. 

Men nu kommer der forhåbentligt styr på det, når Fair Bidragssats søndag holder ekstraordinær generalforsamling. 

"For os er det vigtigst at få suppleret bestyrelsen op. Vi er ikke ukampdygtige, men vi kunne godt bruge flere kræfter. Vi skal være syv plus to suppleanter," siger Chresten Ibsen, der er medstifter og formand i Fair Bidragssats. 

God mulighed for nye folk

Ham og Anders Sandbjerg Larsen stiftede foreningen i foråret i kølvandet på Nykredits beslutning om at skrue bidragssatserne i vejret for kunder i datterselskabet Totalkredit.

Først startede de Facebook-gruppen "Kritiske interessenter i Nykredit/Totalkredit", der har over 35.000 medlemmer, og efterfølgende stablede de Fair Bidragssats på benene. 

Selve foreningen når dog ikke op på samme medlemstal. Her er der ca. 6500 medlemmer og foreningen repræsenterer lån for 7,2 mia. kr. 

Men bestyrelsen skal nok blive fyldt op, lyder det fra Chresten Ibsen. 

"Mulighederne er rimelig gode. Vi har brugt lidt tid på at høre nogen ad og spørge, om nogen vil stille op," siger formanden. 

Fortsætter som formand

Hverken Chresten Ibsen eller de to andre medlemmer af bestyrelsen, næstformand Flemming Trap og bestyrelsesmedlem Louise Andersen, er på valg denne gang. 

Finans
Nykredit-kritikere i kamp for boligejere: Man skal undgå kurstab ved skift
"Jeg vil gerne fortsætte som formand. Men det er ikke fordi, at det absolut skal være os. Posten skal gå til dem, der har lyst til at lave arbejdet og jeg har stadig lyst til at klø på. Det er også for at undgå for meget slinger i valsen, det har vi prøvet før," siger Chresten Ibsen. 

I maj var der uenigheder i bestyrelsen, hvor den oprindelige formand, Hardy Bjærge, medstifter af foreningen Anders Sandbjerg Larsen og en tredje trak sig fra bestyrelsen.

Ifølge Chresten Ibsen var det bl.a. samarbejdsvanskeligheder om, hvorvidt der skulle holdes en ekstraordinær generalforsamling, der førte til bruddet.

”Vi vil gerne vise, at vi er der og bliver der. Jeg tror, at medlemmerne har et behov for at se kontinuitet. Dengang da der skete en masse i bestyrelsen og folk meldte sig ud, gjorde det folk usikre. Så vi vil absolut gerne give plads til andre, men der skal nok ikke være alt for mange udskiftninger, når vi stadig er i en opbygningsfase,” siger han. 

Nyt institut og alternativ til realkredit

I den seneste tid har Fair Bidragssats arbejdet på at stable en ny kreditforening på benene. Projektet har indtil videre fået arbejdstitlen Fair Realkredit.

Senest har Fair Bidragssats også kastet sig ud i et alternativ til realkredit med initiativet Crowded House, der er en form for crowdfunding. Foreningen har allerede prøvet det af på et enkelt hus i Lemvig. 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis