ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Forbund: Lønnedgang redder ingen banker

Det er set i store virksomheder, senest SAS, at medarbejderne vælger at gå ned i løn for at virksomheden kan overleve. Men den trend skal ikke overføres til finanssektoren, for det er ikke en holdbar løsning.

Det mener Finansforbundet, foreningen for de ansatte i finanssektoren.

"Det har aldrig været og vil aldrig blive vores holdning, at lønnedgang er en holdbar løsning. Og det er helt urealistisk at tro, at den økonomi, der ligger i, at medarbejdere går ned i løn, vil kunne redde et skrantende pengeinstitut. Her er dårlig kreditpolitik ofte årsagen til det økonomiske uføre, og det vil en lønnedgang blandt de ansatte ikke kunne rette op på," siger Finansforbundets formand Kent Petersen til nyhedsbrevet Fagligt Nyt.

Åben for midlertidig løntilbageholdenhed

Også i finanssektoren har der i de senere år været enkelte eksempler på finansansatte, som er gået ned i løn. Det er sket i forbindelse med, at de er blevet virksomhedsoverdraget og har fået andre job- eller ansvarsområder.

Forbundsformanden vil da også gerne holde en dør på klem for midlertidige løsninger om løntilbageholdenhed, men så skal det være med en gulerod i den anden ende.

"Man kan godt indgå aftaler om løntilbageholdenhed i en begrænset periode mod at få adgang til goder efterfølgende, så som en højere lønstigning eller medejerskab af virksomheden," siger Kent Petersen.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis