Forbrugerrådet Tænks logo står stadig i toppen af hjemmesiden pengepriser.dk, men det er flere uger siden, at Tænk droppede samarbejdet med bankernes brancheorganisation Finans Danmark om prisportalen for bankprodukter.
“Det er et par uger siden, vi trak os. Vi har forsøgt gennem flere år at få en bedre portal, men det er ikke lykkedes,” siger cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen.