Flere eksperter og kunder kritiserer de danske banker for vildledning ved at få kunderne til at se mere forgældede ud, end kunderne mener at være.
Striden handler om værdien af de renteswapaftaler, som Børsens afdækning har vist, at over 500 danske virksomheder fra mere end 100 forskellige brancher har indgået med bankerne. Aftalerne indebærer, at kunderne i en lang årrække hænger på høje faste renter på et ellers variabelt lån, som de kun kan få lov til at indfri, hvis de betaler hele den negative markedsværdi, som renteswapaftalen har fået.
danske virksomheder har det seneste år oplyst i en årsrapport at have indgået renteswaps
Bankerne opgør markedsværdien af swapaftalen uden at justere for de såkaldte xVA-faktorer, hvilket ifølge beregninger fra Copenhagen Simulations får swapaftalerne til at fremstå mere negative for virksomhederne, end de ville være, hvis der blev korrigeret for xVA-faktorer.
Og ifølge flere eksperter og kunder bør bankerne enten korrigere markedsværdierne for xVA-faktorer for at få den reelle pris, som renteswapaftaler handles til mellem bankerne. Eller også bør kontrakterne tydeligere specificere, at der ikke er tale om en markedsværdi i ordets normale betydning.
“Det er en helt almindelig mekanisme, at kundens værdi af en renteswap reguleres af rente
Jens Drevsfeldt Theil, underdirektør i Nykredit
Hos Nykredit mener man ikke, at det giver mening, hvis markedsværdiopgørelsen skal korrigeres for den xVA-faktor, der siger noget om kundens egen kreditværdighed.
“En renteswap er – som navnet antyder – et produkt med renten i fokus. Det er en helt almindelig mekanisme, at kundens værdi af en renteswap reguleres af renten. Det er den mekanisme, som vores kunder er blevet oplyst og rådgivet om, før de har valgt en renteswap. Hos os er det ikke en del af produktet – og har aldrig været det – at værdien for kunden reguleres af udviklingen i kundens egen kreditværdighed. Det er i øvrigt helt parallelt til almindeligt udlån, hvor kunden ved indfrielse indfrier hele lånet, selvom banken har nedskrevet på det,” skriver underdirektør Jens Drevsfeldt Theil i en mailkommentar.
Hos Danske Bank forklarer man, at den markedsværdiberegning, kunden får oplyst, og som ikke er justeret for xVA-faktorer, kun er vejledende.
“I Danske Bank sætter vi altid en konkurrencedygtig pris, når vi overtager, indgår eller går ud af en renteswap og andre derivater. Når en kunde har en renteswap hos os, oplyser vi som en service løbende en midterpris på produktet, og denne indeholder ikke xVA'er, som i væsentligt omfang beror på individuelle forhold vedrørende aftaler med en pågældende kunde. Den løbende oversigt fremhæver eksplicit, at der er tale om værdier, som er beregnet på midterpriser, samt at opgørelsen er vejledende. Banken opfordrer generelt kunder til, at de skal tale med egen revisor om den regnskabsmæssige behandling af renteswaps,” oplyser Henrik Meinertz, global head of FI & C hos Danske Bank, i et mailsvar.
Hos Nordea Markets justerer man ligesom i andre banker for xVA-faktorer, når man i bankens regnskab skal opgøre værdien af swapaftalerne, men man regulerer ikke for xVA-faktorer i den markedsværdi, banken oplyser til kunderne.
“Den markedsværdi, vi kommunikerer, repræsenterer den aktuelle nutidsværdi af de fremtidige betalinger i renteaftalen. Når vi justerer for xVA i vores regnskaber, svarer det til at lave en hensættelse på et hvilket som helst andet lån, som vi har en forventning om ikke at kunne få fuld tilbagebetaling for,” oplyser Thomas Madsen, der har titel af executive director i Nordea Markets.
“Værdifastsættelsen af Nordeas aktiver og passiver er underlagt regulering og er under tilsyn af ECB. Vi er meget bevidste om at få en så balanceret og retvisende værdifastsættelse som muligt og er overbeviste om, at vores beregningsmetoder til værdiansættelse af rentederivater efterlever dette, men vi oplyser ikke detaljerne i vores modeller af konkurrencemæssige hensyn. Værdifastsættelsen afhænger desuden af de individuelle aftalegrundlag og er derfor kundespecifikke,” skriver han videre.
Er værdifastsættelsen til diskussion?
“Nej. Værdifastsættelsen er sat af os. Kunden er dog ikke forpligtet til at handle med Nordea”.
Hvis I ikke oplyser detaljerne i jeres værdifastsættelsesmetode til medierne af konkurrencemæssige hensyn – oplyser I dem så til kunderne?
“Vi oplyser ikke om detaljer i vores modeller, men oplyser gerne om de forudsætninger, vi har lagt til grund for værdiansættelsen – i det omfang det er relevant for den enkelte kunde.”
Hos Jyske Bank henviser man til, at banken af konkurrencemæssige grunde ikke kan oplyse et præcist omfang af kundernes swapforretninger, men at det er tale om en beskeden del af bankens samlede forretningsvolumen.
Banken kan ikke kommentere specifikke kundeforhold, men kommunikation- og marketingdirektør Erik Qvirin Hansen oplyser, at aftalerne med kunderne varierer, og at måden, Jyske Bank opgør markedsværdien på, derfor også afhænger af den konkrete sag.
“Rammeaftalerne og dermed vores aftaler med kunderne varierer. Nogle er baseret på ISDA-aftaler, andre er baseret på vores egen serviceaftale (rammeaftale for handel med valuta og afledte instrumenter). Nogle aftaler er med finansiel sikkerhedsstillelse, andre er ikke. Nogle er med sikkerhed i øvrigt, andre er ikke. Vores måde at opgøre markedsværdien på afhænger af det konkrete aftalegrundlag med hver enkelt kunde, og aftalegrundlaget er forskelligt fra sag til sag,” skriver han i et mailsvar.
“Beregningen af markedsværdien (nutidsværdien) på en renteswap afhænger bl.a. af den aftalte rentesats, løbetiden, rentekonventioner og naturligvis det aktuelle renteniveau,” oplyser han videre.
På spørgsmålet om, hvorfor Jyske Bank ikke justerer markedsværdiopgørelsen til kunderne for xVA-faktorer, svarer Erik Qvirin Hansen:
“Opgørelse af markedsværdien afhænger af den konkrete aftale samt de standarder og kutymer, der anvendes i markedet for den konkrete swaptype.”
