En dansk fintech, Uniify, vil hjælpe med at gøre kundeoptagelsen lettere i finansielle virksomheder, og rejser nu 23 mio. kr. i et ellers presset marked for funding. Blandt investorerne er grundlægger af verdenssuccesen Vivino, Heini Zachariassen.
De seneste år er onboarding af kunder blevet en tung proces for finansielle virksomheder, specielt med løbende indførsler af en række supplerende krav fra myndighederne. Finansielle virksomheder skal følge strenge regler for at leve op til gældende og løbende regulering inden for blandt andet udlån, finansiering og leasing – en opgave som den digitale udvikling ikke har kunnet følge med i.