Med fire initiativer vil Finanstilsynet nu gøre livet lettere for landets mindre pengeinstitutter, der ofte råber op om, at de bliver kvalt af for mange krav.
“Regelforenkling er et strategisk hovedspor i Finanstilsynets arbejde. Vi har derfor et klart fokus på proportionalitet, så kravene afspejler de reelle risici og ikke påfører virksomhederne unødige byrder. Det giver god mening, at den lille sparekasse og den store bankkoncern ikke altid mødes af de samme detaljerede krav,” udtaler Louise Mogensen, direktør i Finanstilsynet, i en meddelelse.