De syv finanskæmper, der er udpeget som sifi-institutter med den nye bankpakke, kan godt sætte ekstra kaffe over.
Finanstilsynet vil komme på inspektion langt mere hyppigt, end det har været tilfældet før.
Det er et af punkterne i den nye bankpakke, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) fik borgerligt håndslag på i formiddags.
I tråd med det internationale
"Det er centralt, at tilsynet med sifi-er styrkes, således at myndighederne får et bedre grundlag for tidligt at vurdere, om der er behov for tilsynsmæssige reaktioner over for sifi'er," skriver partierne i forliget.
Det er også i tråd med internationale anbefalinger fra Financial Stability Board, understreges det i aftalen.
Udover flere visitter skal Finanstilsynet også have et ekstra øje på sifi'erne på andre måder.
Mere benchmarking
Blandt andet skal de syv danske sifi'er - som tæller Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit, BRFKredit og DLR - sammenlignes langt mere med hinanden og med udenlandske sifi'er i nye analyser.
Finanstilsynet skal også holde ekstra godt øje med, om sifi'erne opfører sig på en måde, der matcher anbefalingerne om god selskabsledelse og risikostyring.
Nye krav til god selskabsledelse
Kravene til god selskabsledelse skærpes faktisk for sifi'erne på følgende måde:
- De nuværende krav til egnetheden (fit & proper) skal også gælde for ledende medarbejdere så som den risikoansvarlige, den compliance-ansvarlige og revisionen - og ikke bare for direktionen og bestyrelsen.
- Der vil blive sat særlige, nye krav til organiseringen og bemandingen, når det gælder risikostyring.
- Der bliver fastsat nye, særlige krav til it-området.
Og der skal også mere fokus på modelrisiko og allokering af kapital, står der i den politiske aftale mellem SRSF-regeringen og Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Enhedslisten er ikke med - og har heller ikke været med i de tidligere bankpakker.