ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Finanstilsynet efter mystik om ejer af andelskasse: Sådan godkender vi bankejere

Kristian Vie Madsen, vicedirektør Finanstilsynet. PR-foto: Nicolai Mørk/Skovdal Nordic
Kristian Vie Madsen, vicedirektør Finanstilsynet. PR-foto: Nicolai Mørk/Skovdal Nordic

En hemmelig lydoptagelse vakte i denne uge bekymring for, om den australske forretningsmand Scott Macaw reelt havde kontrol med Østervrå Andelskasse, hvor hans tidligere partner Howard Lamplough er storaktionær.

Men måske er der gode grunde til, at Howard Lamplough er blevet godkendt. Vicedirektør i Finanstilsynet Kristian Vie Madsen understreger, at han ikke udtaler sig om den konkrete sag, men han påpeger, at potentielle ejere af banker undersøges grundigt.

“Vi skal sikre, at der ikke er en ejerkreds, som modvirker en forsvarlig drift af virksomheden. Det er både noget med at se på, om de økonomisk er tilstrækkeligt stærke, men også, at der ikke er noget uordentligt i forhold til dem, som gør, at man kan blive nervøs for det,” siger han.

Finanstilsynet skal første gang godkende, når en aktionær overstiger 10 pct., og igen når aktionæren krydser 20 og 33 pct.

“Ved de højere grænser får man en større indflydelse på driften, og derfor kommer tanker om forretningsudvikling og lignende til at spille en større rolle. Men allerede fra 10 pct. skal der være orden i tingene,” siger vicedirektøren.

Indflydelse afgørende

Som udgangspunkt ser Finanstilsynet hovedsageligt på den person, som søger, men det er ikke en regel uden modifikationer.

“Vi skal se på, hvem der har kontrollen. Hvis vi får indtryk af, at man samarbejder med andre om ejerskabet, så er det den samlede gruppe, som vi bedømmer,” siger Kristian Vie Madsen.

Det afgørende er, hvem der reelt udøver indflydelse.

“Hvis der er en, der søger, og der er en samarbejdspartner, som ikke har nogen relation til banken, som har lavet nogle ting, som er mindre pæne, så kan det i sig selv ikke føre til, at man ikke kan blive ejer,” siger Kristian Vie Madsen og tilføjer:

“Men vi vil prøve at undersøge, om der er en eller anden form for involvering.”


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis