Så er det slut med et A/S efter Finansiel Stabilitet. Det statslige skraldespandsselskab for nødlidende banker bliver nu en rent offentlig virksomhed og får en ny myndighedsrolle - og flere kræfter.
Og der er også superkræfter på vej til Finanstilsynet.
Det fremgår af to omfattende lovudkast, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) netop har sendt i høring.
Et EU-direktiv
Det kommende indgreb skal trylle det vigtige EU-direktiv om genopretning og afvikling af banker, Bank Recovery and Resolution Directive (BRRD), om til dansk lov.
Og det giver en ny rolle til Finansiel Stabilitet, FS, som den daværende VK-regering og de danske banker skabte som et aktieselskab i 2008, da finanskrisen for alvor bankede på og fik banker til at vælte på stribe.
"Med gennemførslen af direktivet introduceres der en række nye beføjelser og kompetencer til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet med det formål at undgå destabiliserende finansielle markeder og videst muligt undgå omkostninger for skatteyderne i forbindelse med håndtering af nødlidende finansielle virksomheder," står der i lovudkastet.
Levende og døde
Fordelingen er stadig sådan, at Finanstilsynet tager sig af de levende banker og nu også realkreditinstitutter, mens de døende - alt hvad der hedder afvikling og restrukturering - skal håndteres af Finansiel Stabilitet.
De ekstra kræfter til Finanstilsynet består blandt andet i, at tilsynet kan kræve kursændringer i finansvirksomhederne, allerede når de er på vej ind i problemer, selv om ingen formelle grænser på det tidspunkt er overtrådt.
Tilsynet og FS skal i fællesskab lave afviklingsplaner for alle virksomheder - altså planer, der i detaljen beskriver, hvad der sker, hvis banken bukker under i en kommende krise.
Flere muskler
Skulle det komme til en afvikling, får FS som ny offentlig myndighed fremover langt flere muskler og friere hænder i forhold til at bestemme, hvordan der så skal afvikles i praksis.
"De beføjelser, Finansiel Stabilitet får med lovforslaget har på visse områder ganske indgribende karakter i forhold til virksomheden og kreditorer," skriver ministeriet.
Danmark er nødt til at vedtage direktivet om håndteringen af de nødlidede banker, uanset om vi går med i bankunionen eller ej. Så det er slut med rent danske bankpakker.
Og der er også superkræfter på vej til Finanstilsynet.
Det fremgår af to omfattende lovudkast, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) netop har sendt i høring.
Et EU-direktiv
Det kommende indgreb skal trylle det vigtige EU-direktiv om genopretning og afvikling af banker, Bank Recovery and Resolution Directive (BRRD), om til dansk lov.
Og det giver en ny rolle til Finansiel Stabilitet, FS, som den daværende VK-regering og de danske banker skabte som et aktieselskab i 2008, da finanskrisen for alvor bankede på og fik banker til at vælte på stribe.
"Med gennemførslen af direktivet introduceres der en række nye beføjelser og kompetencer til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet med det formål at undgå destabiliserende finansielle markeder og videst muligt undgå omkostninger for skatteyderne i forbindelse med håndtering af nødlidende finansielle virksomheder," står der i lovudkastet.
Levende og døde
Fordelingen er stadig sådan, at Finanstilsynet tager sig af de levende banker og nu også realkreditinstitutter, mens de døende - alt hvad der hedder afvikling og restrukturering - skal håndteres af Finansiel Stabilitet.
De ekstra kræfter til Finanstilsynet består blandt andet i, at tilsynet kan kræve kursændringer i finansvirksomhederne, allerede når de er på vej ind i problemer, selv om ingen formelle grænser på det tidspunkt er overtrådt.
Tilsynet og FS skal i fællesskab lave afviklingsplaner for alle virksomheder - altså planer, der i detaljen beskriver, hvad der sker, hvis banken bukker under i en kommende krise.
Flere muskler
Skulle det komme til en afvikling, får FS som ny offentlig myndighed fremover langt flere muskler og friere hænder i forhold til at bestemme, hvordan der så skal afvikles i praksis.
"De beføjelser, Finansiel Stabilitet får med lovforslaget har på visse områder ganske indgribende karakter i forhold til virksomheden og kreditorer," skriver ministeriet.
Danmark er nødt til at vedtage direktivet om håndteringen af de nødlidede banker, uanset om vi går med i bankunionen eller ej. Så det er slut med rent danske bankpakker.
