Finanstilsynet har nu godkendt Alm. Brands overtagelse af Codan Danmark.
Af den officielle selskabsmeddelelse fremgår det, at Finanstilsynet i dag i henhold til § 61 i lov om finansiel virksomhed har godkendt, at Alm. Brand erhverver Chopin Forsikring A/S inklusiv datterselskaber, hvortil Codan Forsikring A/S' danske forretning vil blive overdraget forud for gennemførelsen af Alm. Brands erhvervelse.