To japanske selskaber ved navn Newport International Group og Koyal Group tilbyder finansielle tjenesteydelser i Danmark uden tilladelse.
Det oplyser Finanstilsynet i to advarsler udsendt i dag.
"De to selskaber (...) har ikke tilladelse til i Danmark at tilbyde tjenesteydelser omfattet af lov om finansiel virksomhed. Selskabet er ikke under tilsyn af Finanstilsynet," skriver Finanstilsynet i advarslerne.
Finanstilsynet bemærker endvidere, at heller ingen udenlandske tilsynsmyndigheder har sagt ok for selskaberne over for det danske Finanstilsyn.
Månedlige fupfirmaer
De to selskaber tilbyder danskerne værdipapirhandler, fortæller kontorchef Stig Nielsen fra Finanstilsynet. Han opfordrer til blot at sige nej og komme væk i en fart, hvis man modtager en henvendelse fra firmaerne.
"Vi ved det, det sker jævnligt, at danske borgere hopper på den og bliver snydt, og nogle gange er det altså for store beløb, hundredetusinder af kroner," siger Stig Nielsen til Børsen Finans.
Det er ikke første gang, at der er fup i farvandet for finansielle tjenesteydelser. Ifølge Stig Nielsen sker det gerne en gang om måneden. Og det er kun de tilfælde, Finanstilsynet kender til. Det er svært for tilsynet at opsnappe sagerne, hvis ikke det får et tip fra en borger.
"Faktisk er det ofte den eneste måde, vi får det af vide på, for i de fleste tilfælde er det fupvirksomheder, og de henvender sig direkte til borgeren, og det kan vi ikke se, medmindre borgeren henvender sig til os - så det er vi meget glade for," siger kontorchefen.
Køber måske info om mennesker
Stig Nielsen fortæller, at det er mest sandsynligt, at man modtager en henvendelse fra et fupfirma, hvis man i forvejen er involveret i værdipapirhandler, eller har penge og derfor virker som en potentiel værdipapirhandler.
"Enten, så er det for eksempel fordi, de kan se, at folk har aktier - vi ved ikke hvordan - eller også, så regner de ud, at folk bor i dyre postnumre," siger han.
Han frygter også, at der ligefrem handles med værdifulde oplysninger om, hvor man kan finde mulige snydeofre henne.
"Man kan sagtens forestille sig, at de faktisk handler, at man kan købe de her informationer om mennesker et eller andet sted på internettet," siger kontorchefen.
Det oplyser Finanstilsynet i to advarsler udsendt i dag.
"De to selskaber (...) har ikke tilladelse til i Danmark at tilbyde tjenesteydelser omfattet af lov om finansiel virksomhed. Selskabet er ikke under tilsyn af Finanstilsynet," skriver Finanstilsynet i advarslerne.
Finanstilsynet bemærker endvidere, at heller ingen udenlandske tilsynsmyndigheder har sagt ok for selskaberne over for det danske Finanstilsyn.
Månedlige fupfirmaer
De to selskaber tilbyder danskerne værdipapirhandler, fortæller kontorchef Stig Nielsen fra Finanstilsynet. Han opfordrer til blot at sige nej og komme væk i en fart, hvis man modtager en henvendelse fra firmaerne.
"Vi ved det, det sker jævnligt, at danske borgere hopper på den og bliver snydt, og nogle gange er det altså for store beløb, hundredetusinder af kroner," siger Stig Nielsen til Børsen Finans.
Det er ikke første gang, at der er fup i farvandet for finansielle tjenesteydelser. Ifølge Stig Nielsen sker det gerne en gang om måneden. Og det er kun de tilfælde, Finanstilsynet kender til. Det er svært for tilsynet at opsnappe sagerne, hvis ikke det får et tip fra en borger.
"Faktisk er det ofte den eneste måde, vi får det af vide på, for i de fleste tilfælde er det fupvirksomheder, og de henvender sig direkte til borgeren, og det kan vi ikke se, medmindre borgeren henvender sig til os - så det er vi meget glade for," siger kontorchefen.
Køber måske info om mennesker
Stig Nielsen fortæller, at det er mest sandsynligt, at man modtager en henvendelse fra et fupfirma, hvis man i forvejen er involveret i værdipapirhandler, eller har penge og derfor virker som en potentiel værdipapirhandler.
"Enten, så er det for eksempel fordi, de kan se, at folk har aktier - vi ved ikke hvordan - eller også, så regner de ud, at folk bor i dyre postnumre," siger han.
Han frygter også, at der ligefrem handles med værdifulde oplysninger om, hvor man kan finde mulige snydeofre henne.
"Man kan sagtens forestille sig, at de faktisk handler, at man kan købe de her informationer om mennesker et eller andet sted på internettet," siger kontorchefen.
