Hold dig fra bitcoins og andre virtuelle valutaer - du risikerer at miste dine penge!
Sådan lyder den klokkeklare advarsel til danskerne nu fra den finansielle sektors vagthund, Finanstilsynet.
"Der er række risici forbundet med at købe, sælge og eje virtuelle valutaer," skriver Finanstilsynet, der tænder fem store advarselslamper sammen med den europæiske banktilsynsmyndighed EBA:
- Du risikerer at miste din virtuelle valuta på en handelsplads.
- Du risikerer, at virtuel valuta bliver stjålet fra din elektroniske tegnebog.
- Du har ingen sikkerhed for, at du også fremover kan bruge virtuel valuta som betalingsmiddel, eller at du kan veksle tilbage til reel valuta.
- Værdien af dine virtuelle valutaer kan ændre sig meget hurtigt og kan i princippet falde til nul.
- Virtuelle valutaer kan blive misbrugt til kriminalitet.
Og samtidig kan køb og salg af virtuelle valutaer udløse skat, som mange ikke er opmærksom på.
Flere virtuelle valutaer
Internetvalutaen bitcoin er den mest udbredte virtuelle valuta, men der findes også valutaer som LiteCoin, ZeroCoin og Linden Dollars.
Bitcoins er voldsomt hypet, og i november gik prisen på en bitcoin helt op på 500 dollar for første gang.
Men valutaen, der ikke har nogen centralbank i ryggen, foretager nogle vilde kursudsving - og blev for eksempel halveret i foråret i løbet af få dage.
Købte lejlighed for bitcoins
For bare få år siden blev bitcoins handlet til bare 1 dollar, og den eksplosive kursstigning har blandt andet gjort, at en nordmand, der investerede 24 dollar i valutaen i 2009, i dag kan købe en lejlighed i Oslos centrum for pengene.
Som reglerne er, kan et firma slå sig frit ned i Danmark og handle med virtuelle valutaer uden at Finanstilsynet reelt må se dem over skulderen - de er ikke omfattet af den finansielle regulering i Danmark.