ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Finansrådets formand: Man må tage sig til hovedet

"Lad mig gøre det helt klart: Der ér foregået ting i sektoren, hvor man ganske enkelt må tage sig til
hovedet. Der ér foretaget dispositioner i enkelte banker, som Finansrådet kun kan tage afstand
fra."

Sådan lyder erkendelsen  fra Finansrådets formand, Tonny Thierry Andersen, på Finansrådets årsmøde i dag på Statens Museum for Kunst i København.

Han understreger, at de megafejl, der er begået af enkelte banker i sektoren er et drivanker for hele sektoren, så befolkningens tillid til bankerne stadig kan ligge på et meget lille sted.

Uholdbar situation


"Det er en ganske uholdbar situation, al den stund at tillid er den vigtigste veksel, vi har i butikken. Der er desværre ikke noget quick-fix. Det bliver et langt sejt træk, og det, der virkelig tæller nu, er at sikre ordentlighed i forretningen," siger Tonny Thierry Andersen, der til dagligt bestrider chefposten for Danske Banks privatkunde-aktiviteter.

Finansrådets formand lægger også vægt på, at Rangvid-udvalget er kommet med sin rapport om, hvad der fik finanskrisen til at bryde ud i fuldt flor. Og den giver et godt perspektiv.

"Rangvid-rapporten er et godt indspark til den danske debat om finanskrisen. Og jeg vil gerne på sektorens vegne takke udvalget for et godt og grundigt arbejde, og ikke mindst en imponerende ihærdig indsats fra udvalgsformanden," siger Tonny Thierry Andersen.

12 standarder for ledelse


Netop de ringe præstationer i sektoren under krisen gør også, at Finansrådet - efter massive forsinkelser - nu har udsendt et ledelseskodeks, hvor man sætter 12 standarder for, hvordan bankerne bør styre fremadrettet, især på bestyrelsesarbejdet.

Men Finansrådets formand understreger, at bankerne allerede er stillet overfor en bølge af nye kapital- og ledelseskrav fra myndighedernes side.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis