Ro på. De afdragsfri lån, der lige nu fylder 56 pct. af alle udlån, er slet ikke nogen trussel mod dansk økonomi.
Sådan lyder den opsigtsvækkende besked fra finansminister Bjarne Corydons økonomer i Finansministeriets nye rapport "Finansredegørelse 2014".
Opsigtsvækkende, fordi både OECD og regeringens eget finanskriseudvalg - også kendt som Rangvid-udvalget - har advaret mod omfanget af afdragsfri lån. Rangvid-udvalget har anbefalet en tilsynsdiamant for realkreditten, som tvinger institutterne til at yde færre afdragsfri lån.
Sass vil have diamanten
Og den idé har erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) taget til sig, så Finanstilsynet lige nu arbejder på en diamant.
Læs også: Sass: Vi skal have gjort noget ved de afdragsfri lån
Men Finansministeriets økonomer ser ikke nogen blinkende advarselslamper forude med de afdragsfri lån, der blev indført i 2003.
"I praksis vil mange formentlig have mulighed for at omlægge deres gæld, såfremt de ikke ønsker at starte med at afdrage, hvilket dog blandt andet afhænger af udviklingen i boligpriserne og indkomsterne," skriver Finansministeriet.
Penge nok til afdrag
Ministeriets økonomer understreger samtidig, at selv hvis boligejerne ikke vil lægge boliglånet om, så har langt de fleste familier ved udløbet af den afdragsfri periode en tilstrækkelig robust privatøkonomi til at kunne begynde at afdrage på realkreditlånet.
"Samlet set fremstår husholdningerne på trods af høj bruttogæld rimelig robuste over for selv betydelige stigninger i renten og midlertidige perioder med ledighed. Med de nuværende økonomiske udsigter kan omfanget af gældsatte familier ikke anses for en trussel mod den makroøkonomiske og finansielle sektors stabilitet," skriver Finansministeriet i redegørelsen.
Fleksibilitet er en fordel
Ministeriet opremser også alle fordelene ved de afdragsfri lån: Nemlig at boligejerne får en stor fleksibilitet, så de med omlægning til et afdragsfrit lån bedre kan klare skærene i en periode, hvis de mister jobbet eller bliver skilt og skal klare hele huslejen selv.
På samme måde kan unge husejere, der lige har købt villaen, vælge afdragsfri lån, hvis de vil have høvlet det dyrere banklån hurtigere ned. Og pensionerede husejere kan standse opsparingen i boligen og få bedre råd til bøffer i de sene år.
Finansministeriet er med på, at hvis renterne begynder at stige mærkbart, så bliver også de afdragsfri boligejere ramt.
Ti år på bagen
"Det kan særligt være aktuelt i den første tid efter indførelsen af nye lånetyper, indtil kunder og realkreditinstitutter lærer at anvende og risikovurdere dem," skriver ministeriet.
Men nu har låneformen ti år på bagen, og det første udløb af afdragsfriheden, der kun har påvirket få tusinde boligejere, har ikke givet problemer.
"Med de nuværende lån vil dette tal stige til knap 70.000 boligejere i 2015 og i 2019 og 2020 til henholdsvis 110.000 og 130.000 boligejere. Det kan afspejle, at nogle husholdninger netop har anvendt den fleksibilitet, som afdragsfriheden giver, til at komme bedre gennem den økonomiske krise," skriver Finansministeriet.
Corydon glæder sig
Finansminister Bjarne Corydon (S) skriver i en pressemeddelelse, at han nu vil glæde sig til at læse sine økonomers rapport.
"Samtidig udgør redegørelsen et gedigent indspark i debatten om de udfordringer vores samfund står over for," skriver Bjarne Corydon.
Sådan lyder den opsigtsvækkende besked fra finansminister Bjarne Corydons økonomer i Finansministeriets nye rapport "Finansredegørelse 2014".
Opsigtsvækkende, fordi både OECD og regeringens eget finanskriseudvalg - også kendt som Rangvid-udvalget - har advaret mod omfanget af afdragsfri lån. Rangvid-udvalget har anbefalet en tilsynsdiamant for realkreditten, som tvinger institutterne til at yde færre afdragsfri lån.
Sass vil have diamanten
Og den idé har erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) taget til sig, så Finanstilsynet lige nu arbejder på en diamant.
Læs også: Sass: Vi skal have gjort noget ved de afdragsfri lån
Men Finansministeriets økonomer ser ikke nogen blinkende advarselslamper forude med de afdragsfri lån, der blev indført i 2003.
"I praksis vil mange formentlig have mulighed for at omlægge deres gæld, såfremt de ikke ønsker at starte med at afdrage, hvilket dog blandt andet afhænger af udviklingen i boligpriserne og indkomsterne," skriver Finansministeriet.
Penge nok til afdrag
Ministeriets økonomer understreger samtidig, at selv hvis boligejerne ikke vil lægge boliglånet om, så har langt de fleste familier ved udløbet af den afdragsfri periode en tilstrækkelig robust privatøkonomi til at kunne begynde at afdrage på realkreditlånet.
"Samlet set fremstår husholdningerne på trods af høj bruttogæld rimelig robuste over for selv betydelige stigninger i renten og midlertidige perioder med ledighed. Med de nuværende økonomiske udsigter kan omfanget af gældsatte familier ikke anses for en trussel mod den makroøkonomiske og finansielle sektors stabilitet," skriver Finansministeriet i redegørelsen.
Fleksibilitet er en fordel
Ministeriet opremser også alle fordelene ved de afdragsfri lån: Nemlig at boligejerne får en stor fleksibilitet, så de med omlægning til et afdragsfrit lån bedre kan klare skærene i en periode, hvis de mister jobbet eller bliver skilt og skal klare hele huslejen selv.
På samme måde kan unge husejere, der lige har købt villaen, vælge afdragsfri lån, hvis de vil have høvlet det dyrere banklån hurtigere ned. Og pensionerede husejere kan standse opsparingen i boligen og få bedre råd til bøffer i de sene år.
Finansministeriet er med på, at hvis renterne begynder at stige mærkbart, så bliver også de afdragsfri boligejere ramt.
Ti år på bagen
"Det kan særligt være aktuelt i den første tid efter indførelsen af nye lånetyper, indtil kunder og realkreditinstitutter lærer at anvende og risikovurdere dem," skriver ministeriet.
Men nu har låneformen ti år på bagen, og det første udløb af afdragsfriheden, der kun har påvirket få tusinde boligejere, har ikke givet problemer.
"Med de nuværende lån vil dette tal stige til knap 70.000 boligejere i 2015 og i 2019 og 2020 til henholdsvis 110.000 og 130.000 boligejere. Det kan afspejle, at nogle husholdninger netop har anvendt den fleksibilitet, som afdragsfriheden giver, til at komme bedre gennem den økonomiske krise," skriver Finansministeriet.
Corydon glæder sig
Finansminister Bjarne Corydon (S) skriver i en pressemeddelelse, at han nu vil glæde sig til at læse sine økonomers rapport.
"Samtidig udgør redegørelsen et gedigent indspark i debatten om de udfordringer vores samfund står over for," skriver Bjarne Corydon.
