Danske Bank er igen blevet genstand for mediebevågenhed, efter TV2 og Berlingske på baggrund af indblik i interne dokumenter har afsløret, at banken på grund af fejl i sit inkassosystem har krævet for mange penge ind for op mod 15.000 kunder.
Det er ikke første gang, at Danske Bank-navnet fylder i spalterne af de forkerte årsager. Her har Børsen listen fem andre gange, hvor banken har været i vælten.
Inden finanskrisen kom til Danmark i 2008, var der høj fart i Danske Bank og resten af banksektoren, og den uudtømmelige positive stemning var blandt andet at mærke i mængden af udlån, bankerne gav til deres mindst lige så optimistiske kunder.
Da krisen ramte, blev den danske banksektor blæst bagover og måtte have hjælp fra politisk side for at komme helskindet gennem krisen. Lige så meget hjælp var der dog ikke at hente for kunderne, der nu stod midt i en finansiel krise med store lån, der på ingen måde længere var plads til i bankbudgettet.
I 2012 skrev den daværende ordførende direktør i Danske Bank Eivind Kolding undskyld i en kronik i Politiken. Til Politikens opfølgende spørgsmål om, hvorvidt det var en reel undskyldning, svarede Kolding:
“Ja, du kan godt tage det som en undskyldning. Undskyldningen er blandt andet for, at vi var en del af det system, som kom op i for høj fart inden finanskrisen. Vi skulle have stoppet tidligere; vi skulle have stoppet vores vækst, stoppet nogle udlån og nogle produkter.”
Efter at have haft mottoet “Gør det, du er bedst til – det gør vi” i ti år, måtte Danske Bank i 2009 trække det tilbage efter at have lidt enorme tab under finanskrisen samt i uvidenhed givet en hjælpende hånd i form af leasingsvindel til millionsvindleren Stein Bagger.
Efter de hændelser blev det en gennemgående holdning for mange, at ordene efterhånden klingede hult.
I 2009 blev utilfredsheden fra befolkningen så stor, at mottoet blev sløjfet.
I 2012 rullede en Danske Bank-reklame med navnet “New Normal – New Standards” over skærmene i de danske hjem. Målet var at fortælle, at banken fulgte med de nye strømninger, bl.a. ved at vise få sekunders video af “Occupy Wall Street”-bevægelsen.
Det bragte sindene i kog, og Danske Bank endte med at fjerne Wall Street-delen af videoen samt fyre daværende topchef Eivind Kolding. Derudover trak kommunikationschefen, Eva Hald, sig fra posten.
Endnu en gang efterlod det befolkningen utilfreds, og Danske Bank fik specielt mange verbale hug og hån af danskerne på Facebook.
I 2018 stod Danske Bank ikke blot i modvind, men i en storm, efter det kom frem, at bankens estiske filial potentielt havde været medvirkende til hvidvask for 1500 mia. kr. mellem 2007 og 2015.
Alene i 2018 nåede banken at miste mindst 49.000 kunder og en undersøgelse foretaget af analysehuset Wilke viste, at over 30 pct. af de adspurgte mente, at hvidvasksagen i høj grad svækkede bankens troværdighed. Hele 50,1 pct. mente, at troværdigheden blev svækket i meget høj grad.
Skandalen fylder stadig i mediebilledet i dag, og så sent som i august fik sagen nyt liv i medierne, da historien om at et søgsmål fra en amerikansk pensionskasse florerede på nettet. Det var dog denne gang til Danske Banks fordel, da der var tale om, at søgmålet var blevet afvist af en dommer i New York.
Allerede i 2019 blev der smidt nyt brænde på bålet, da Bagmandspolitiet sigtede Danske Bank for, at banken havde rullet deres investeringsprodukt Flexinvest Fri ud til kunderne vel vidende, at kunderne ville tabe penge på det.
Det berørte i alt 87.000 kunder, og som konsekvens betalte banken de berørte kunder 400 mio. kr. i erstatning, samt fyrede chefen for de danske bankaktiviteter, og den tidligere fungerende topchef, Jesper Nielsen.
I 2019 mistede banken 23.600 kunder i Danmark.
Nu er det kommet frem, at Danske Bank har inddrevet for meget gæld fra op til 15.000 såkaldte dårlige betalere grundet flere fejl i bankens inkassosystem. Banken har ifølge TV2 og Berlingske været bevidst om gældsinddrivelsesproblemerne siden 1992, og det har nu stået på så længe, at Danske Bank ikke har styr på, hvem der har betalt for meget til banken.
Tal fra Voxmeter viser, at der generelt over det sidste årti har været en stigning i antallet af danskere, der “aldrig” kunne finde på at blive kunde i Danske Bank. Det drejer sig lige nu om 55 pct. af danskerne.
“Banken har i den grad brug for at gå ind i en længere periode, hvor der ikke er den slags sager, så folk langsomt kan vænne sig til, at Danske Bank er gode og solide som i gamle dage. Det handler om at holde lav profil og stille og roligt arbejde på at genopbygge deres goodwill og vise, at de har styr på deres forretning,” sagde lektor i bæredygtighed på CBS, Steen Vallentin, til Børsen i starten af ugen.
Han tror ikke, at kundeflugten bliver slående, men Lars Krull, der er bankekspert ved Aalborg Universitet, bliver ikke overrasket, hvis der sker større kundeflugt end i 2013-2014, hvor banken måtte vinke farvel til 65.000 kunder. Sagen er stadig for ny til, at der kan skabes en oversigt over de egentlige konsekvenser.
