ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

FAKTA: Hvad er kursmanipulation?

Kursmanipulation er et samlet begreb for de tilfælde, hvor en eller flere personer i fællesskab påvirker - eller forsøger at påvirke - kursen på et værdipapir typisk en aktie eller en obligation på en måde, så kursen afviger fra, hvad papirer ville have været værd under normale omstændigheder.

Kursmanipulation betragtes som en ganske grov lovovertrædelse, idet markedets øvrige aktører skal kunne stole på, at kursen på et givet papir er udtryk for papirets reelle værdi.

Efter værdipapirhandelslovens paragraf 39 straffes man for kursmanipulation. Strafferammen er fængsel i op til et år og seks måneder. I grovere tilfælde er strafferammen fængsel i op til fire år.

Kursmanipulation kan blandt andet bestå af:

- Udbredelse af oplysninger - eksempelvis gennem medierne - der er egnet til at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på værdipapirer.

- Transaktioner eller handelsordrer, der er egnet til at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på værdipapirer.

- Transaktioner eller handelsordrer, hvor der benyttes fiktive indretninger eller andre former for bedrag.

- Transaktioner eller handelsordrer, hvor en person eller flere personer i fællesskab sikrer, at kursen på et eller flere værdipapirer ligger på et unormalt eller kunstigt niveau.

Kilde: Blinkenberg strafferetsadvokater.

/ritzau/ & /ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis