De danske skatteborgere ser ud til at have tabt et beløb i udbytteskandalen i Skat, der kan måle sig med selv de værste erhvervsskandaler i Danmarkshistorien.
Tirsdag vurderede Henning Fuglsang, lektor på Syddansk Universitet, at chancen "er tæt på nul" for at fange investoren Sanjay Shah, som er mistænkt for at snyde Skat for 9 mia. kr.
Til sammenligning er her de største skandaler og beløbene, der var på spil. Tallene, der står i parentes, er skandalernes omfang justeret for inflation.
2015: Skat - 9,1 mia. kr.
Den verserende sag om milliardsvindlen i skat begyndte i august 2015, da Skat for første gang anmeldte mistanke om svindel med udbytterefusion på aktier.
Ifølge Skat har udenlandske investorer svindlet sig til 9,1 mia. kr. ved at påstå, at de var blevet dobbeltbeskattet af aktier, som de reelt ikke ejede. Den mistænkte svindler Sanjay Shah hævder at beløbet er tættere på 20 mia. kr.
2014: OW Bunker - Ukendt milliardbeløb
Danmarks tidligere næststørste selskab målt på omsætning gik konkurs i november 2014 efter blot syv måneder på børsen.
I en chokmelding måtte selskabet fortælle, at egenkapitalen var væk, efter at firmaet tabte på en række risikable investeringer, som blev hemmeligholdt, og som gik i vasken pga. faldende oliepriser.
Flere end 20.000 investorer mistede deres penge, men det reelle samlede tab bliver først kendt, når investorernes søgsmål mod virksomheden konkluderes. ATP og PFA samt en række mindre pensionsselskaber og investorer har måttet tage tab på omkring 800 mio. kr.
2014: Genan - 2 mia. kr.
Et grønt vidunder blev til et blodrødt mareridt for pensionskassen PKA og fire banker, da det viste sig, at Genans regnskaber var sminket kraftigt.
PKA og bankerne måtte tage et samlet tab på estimeret 2 mia. kr. for at redde dækproducenten, der i dag har fået ny ledelse og ny strategi. Genans stifter, Bent A. Nielsen, blev i 2015 politianmeldt for bedrageri.
2012: Steen Gude - 2,5 mia. kr.
I 2008 gik ejendomsspekulanten Steen Gudes selskab Stones Invest konkurs med en gæld på 2,5 mia. kr.
Steen Gudes aktiviteter blev omtalt i den såkaldte Rangvid-rapport om finanskrisens årsager, bl.a. fordi Stones Invest skyldte 600 mio. kr. til Roskilde Bank.
Steen Gude blev i 2012 idømt seks års fængsel for skattesvig, skyldnersvig og bedrageri i en sag, hvor han havde snydt den islandske bank Glitnir for 208 mio. kr.
2008: Stein Bagger og IT Factory - 1 mia. kr.
Stein Baggers kometselskab IT Factory gik ud med et brag, da det kom frem, at han havde brugt fiktive leasingselskaber til at svindle sig til op mod 1 mia. kr.
Stein Bagger flygtede ud af Danmark, men endte med at melde sig selv til myndighederne i Los Angeles.
Han blev idømt syv års fængsel for at have udført bedrageri og dokumentfalsk af særlig grov karakter.
I dag er Stein Bagger løsladt og har ændret navn til Sten Hansen. Pengene er stadig ikke fundet.
2008: Klaus Riskær Pedersen - 130 + 200 mio. kr.
Mens Klaus Riskær Pedersen var personlig konkurs og dømt for mandatsvig for 130 mio. kr. i selskabet Accumulator Invest, solgte han sin nye virksomhed, Cybercity, for 500 mio. kr.
For at holde pengene væk fra vrede kreditorer lagde Klaus Riskær Pedersen dem i en familiefond ejet af sin svigerfar. Men Riskær var ikke færdig med at svindle. I 2008 blev Klaus Riskær Pedersen idømt seks års fængsel for mandatsvig og bedrageri, da han forsøgte at svindle fonden for ca. 200 mio. kr.
2001: John Trolle og Memory Card Technology - 630 mio. kr.
Da it-boblen brast omkring årtusindeskiftet måtte det børsnoterede it-selskab Memory Card Technology chokere markedet ved at melde, at egenkapitalen var tabt.
Senere skulle det vise sig, at selskabets stifter og adm. direktør John Trolle havde brugt fiktive tilgodehavender og uberettigede opskrivninger til at fordreje virksomhedens regnskab.
Selskabet gik konkurs med uforløst gæld på 630 mio. kr. John Trolle fik seks års fængsel, bl.a. for at vildlede banker til at give selskabet kredit.
1999: PFA-sagen - 3,7 mia. kr. (5,2 mia. kr.)
Forretningsmanden Kurt Thorsen og daværende underdirektør i PFA Pension, Rasmus Trads, gik sammen om at forfalske garantier til at finansiere investeringer for 3,7 mia. kr. Makkerparret brugte forfalskede bl.a. underskrifter fra PFA's daværende adm. direktør Erik André Lublin på garantierne. Bedraget skulle have været brugt til at sammenlægge ejendomsselskaberne Norden, Gefion og CVI International til en stor, børsnoteret virksomhed, og til at bygge en ferieby i Spanien samt luksusboliger i Tuborg Havn.
1994: Selskabstømningerne - 2 mia. kr. (3 mia. kr.)
Fra 1989 til 1994 udnyttede en række danske virksomheder i stor stil huller i selskabs- og skattelovgivningen til at slippe udenom skat, hvilket kostede den danske statskasse ca. 2 mia. kr. Pga. hullerne var det muligt at købe selskaber med stor kontantbeholdning og i samme ombæring trække alle kontanter ud uden at betale skat. Mange købere og sælgere blev efterfølgende dømt erstatningspligtige over for Skat, og størstedelen af pengene er rullet tilbage i statskassen igen.
1992: Hafnia-sagen - 6 mia. kr. (9,6 mia. kr.)
Blot få uger efter, at forsikringsselskabet Hafnia havde lanceret en redningsplan med salg af aktier for 2 mia. kr., gik selskabet fallit med en gæld på 6 mia. kr. I 2000 vandt tre journalister Cavling-prisen for en artikelserie, der bl.a. argumenterede for, at folkene bag redningsplanen handlede i ond tro.
Højesteret frifandt i 2003 Hafnias konkursbo, revisorer og bank i sagen.
1991: Nordisk Fjer - 3 mia. kr. (5 mia. kr.)
Johannes Petersen, direktør og bestyrelsesformand i Nordisk Fjer, gjorde alt for at skjule firmaets økonomiske problemer igennem 1980'erne ved at lave fiktive handler mellem Nordisk Fjers egne datterselskaber.
Samtidig holdt han revisorers kritiske bemærkninger hemmelige over for resten af bestyrelsen. Svindlen løb op i mere end tre milliarder kroner. Få dage efter svindlen blev afsløret begik Johannes Petersen selvmord i sit sommerhus.
1922: Harald Plum og Landmandsbanken - 250 mio. kr. (7,8 mia. kr.)
Gennem forrygende forhandlingsteknik lykkedes det forretningsmanden Harald Plum at låne 250 mio. kr. i Landmandsbanken til sin virksomhed Transatlantisk Kompagni.
Et beløb der dengang var 2,5 gange større end bankens egenkapital, og i dag ville svare til svimlende 7,8 mia. kr. En risikabel investering blev til katastrofe for Landmandsbanken, da det viste sig, at Harald Plums regnskabsmetoder var stærkt tvivlsomme. Transatlantisk Kompagni gik konkurs, og Landmandsbanken fulgte trop. Harald Plum skød senere sig selv.
1908: Peter Adler Alberti og Den Sjællandske Bondestands Sparekasse - 15 mio. kr. (1 mia. kr.)
Peter Adler Alberti, justitsminister fra 1901 til 1905 blev i 1908 idømt otte års tugthus for at svindle med Den Sjællandske Bondestands Sparekasses midler.
Den tidligere justitsminister erkendte sig skyldig i underslæb og dokumentfalsk for 15 mio. kr., som han havde brugt på børsspekulationer, mens han var minister. Beløbet svarer i dag til ca. 1 mia. kr.
Tirsdag vurderede Henning Fuglsang, lektor på Syddansk Universitet, at chancen "er tæt på nul" for at fange investoren Sanjay Shah, som er mistænkt for at snyde Skat for 9 mia. kr.
Til sammenligning er her de største skandaler og beløbene, der var på spil. Tallene, der står i parentes, er skandalernes omfang justeret for inflation.
2015: Skat - 9,1 mia. kr.
Den verserende sag om milliardsvindlen i skat begyndte i august 2015, da Skat for første gang anmeldte mistanke om svindel med udbytterefusion på aktier.
Ifølge Skat har udenlandske investorer svindlet sig til 9,1 mia. kr. ved at påstå, at de var blevet dobbeltbeskattet af aktier, som de reelt ikke ejede. Den mistænkte svindler Sanjay Shah hævder at beløbet er tættere på 20 mia. kr.
2014: OW Bunker - Ukendt milliardbeløb
Danmarks tidligere næststørste selskab målt på omsætning gik konkurs i november 2014 efter blot syv måneder på børsen.
I en chokmelding måtte selskabet fortælle, at egenkapitalen var væk, efter at firmaet tabte på en række risikable investeringer, som blev hemmeligholdt, og som gik i vasken pga. faldende oliepriser.
Flere end 20.000 investorer mistede deres penge, men det reelle samlede tab bliver først kendt, når investorernes søgsmål mod virksomheden konkluderes. ATP og PFA samt en række mindre pensionsselskaber og investorer har måttet tage tab på omkring 800 mio. kr.
2014: Genan - 2 mia. kr.
Et grønt vidunder blev til et blodrødt mareridt for pensionskassen PKA og fire banker, da det viste sig, at Genans regnskaber var sminket kraftigt.
PKA og bankerne måtte tage et samlet tab på estimeret 2 mia. kr. for at redde dækproducenten, der i dag har fået ny ledelse og ny strategi. Genans stifter, Bent A. Nielsen, blev i 2015 politianmeldt for bedrageri.
2012: Steen Gude - 2,5 mia. kr.
I 2008 gik ejendomsspekulanten Steen Gudes selskab Stones Invest konkurs med en gæld på 2,5 mia. kr.
Steen Gudes aktiviteter blev omtalt i den såkaldte Rangvid-rapport om finanskrisens årsager, bl.a. fordi Stones Invest skyldte 600 mio. kr. til Roskilde Bank.
Steen Gude blev i 2012 idømt seks års fængsel for skattesvig, skyldnersvig og bedrageri i en sag, hvor han havde snydt den islandske bank Glitnir for 208 mio. kr.
2008: Stein Bagger og IT Factory - 1 mia. kr.
Stein Baggers kometselskab IT Factory gik ud med et brag, da det kom frem, at han havde brugt fiktive leasingselskaber til at svindle sig til op mod 1 mia. kr.
Stein Bagger flygtede ud af Danmark, men endte med at melde sig selv til myndighederne i Los Angeles.
Han blev idømt syv års fængsel for at have udført bedrageri og dokumentfalsk af særlig grov karakter.
I dag er Stein Bagger løsladt og har ændret navn til Sten Hansen. Pengene er stadig ikke fundet.
2008: Klaus Riskær Pedersen - 130 + 200 mio. kr.
Mens Klaus Riskær Pedersen var personlig konkurs og dømt for mandatsvig for 130 mio. kr. i selskabet Accumulator Invest, solgte han sin nye virksomhed, Cybercity, for 500 mio. kr.
For at holde pengene væk fra vrede kreditorer lagde Klaus Riskær Pedersen dem i en familiefond ejet af sin svigerfar. Men Riskær var ikke færdig med at svindle. I 2008 blev Klaus Riskær Pedersen idømt seks års fængsel for mandatsvig og bedrageri, da han forsøgte at svindle fonden for ca. 200 mio. kr.
2001: John Trolle og Memory Card Technology - 630 mio. kr.
Da it-boblen brast omkring årtusindeskiftet måtte det børsnoterede it-selskab Memory Card Technology chokere markedet ved at melde, at egenkapitalen var tabt.
Senere skulle det vise sig, at selskabets stifter og adm. direktør John Trolle havde brugt fiktive tilgodehavender og uberettigede opskrivninger til at fordreje virksomhedens regnskab.
Selskabet gik konkurs med uforløst gæld på 630 mio. kr. John Trolle fik seks års fængsel, bl.a. for at vildlede banker til at give selskabet kredit.
1999: PFA-sagen - 3,7 mia. kr. (5,2 mia. kr.)
Forretningsmanden Kurt Thorsen og daværende underdirektør i PFA Pension, Rasmus Trads, gik sammen om at forfalske garantier til at finansiere investeringer for 3,7 mia. kr. Makkerparret brugte forfalskede bl.a. underskrifter fra PFA's daværende adm. direktør Erik André Lublin på garantierne. Bedraget skulle have været brugt til at sammenlægge ejendomsselskaberne Norden, Gefion og CVI International til en stor, børsnoteret virksomhed, og til at bygge en ferieby i Spanien samt luksusboliger i Tuborg Havn.
1994: Selskabstømningerne - 2 mia. kr. (3 mia. kr.)
Fra 1989 til 1994 udnyttede en række danske virksomheder i stor stil huller i selskabs- og skattelovgivningen til at slippe udenom skat, hvilket kostede den danske statskasse ca. 2 mia. kr. Pga. hullerne var det muligt at købe selskaber med stor kontantbeholdning og i samme ombæring trække alle kontanter ud uden at betale skat. Mange købere og sælgere blev efterfølgende dømt erstatningspligtige over for Skat, og størstedelen af pengene er rullet tilbage i statskassen igen.
1992: Hafnia-sagen - 6 mia. kr. (9,6 mia. kr.)
Blot få uger efter, at forsikringsselskabet Hafnia havde lanceret en redningsplan med salg af aktier for 2 mia. kr., gik selskabet fallit med en gæld på 6 mia. kr. I 2000 vandt tre journalister Cavling-prisen for en artikelserie, der bl.a. argumenterede for, at folkene bag redningsplanen handlede i ond tro.
Højesteret frifandt i 2003 Hafnias konkursbo, revisorer og bank i sagen.
1991: Nordisk Fjer - 3 mia. kr. (5 mia. kr.)
Johannes Petersen, direktør og bestyrelsesformand i Nordisk Fjer, gjorde alt for at skjule firmaets økonomiske problemer igennem 1980'erne ved at lave fiktive handler mellem Nordisk Fjers egne datterselskaber.
Samtidig holdt han revisorers kritiske bemærkninger hemmelige over for resten af bestyrelsen. Svindlen løb op i mere end tre milliarder kroner. Få dage efter svindlen blev afsløret begik Johannes Petersen selvmord i sit sommerhus.
1922: Harald Plum og Landmandsbanken - 250 mio. kr. (7,8 mia. kr.)
Gennem forrygende forhandlingsteknik lykkedes det forretningsmanden Harald Plum at låne 250 mio. kr. i Landmandsbanken til sin virksomhed Transatlantisk Kompagni.
Et beløb der dengang var 2,5 gange større end bankens egenkapital, og i dag ville svare til svimlende 7,8 mia. kr. En risikabel investering blev til katastrofe for Landmandsbanken, da det viste sig, at Harald Plums regnskabsmetoder var stærkt tvivlsomme. Transatlantisk Kompagni gik konkurs, og Landmandsbanken fulgte trop. Harald Plum skød senere sig selv.
1908: Peter Adler Alberti og Den Sjællandske Bondestands Sparekasse - 15 mio. kr. (1 mia. kr.)
Peter Adler Alberti, justitsminister fra 1901 til 1905 blev i 1908 idømt otte års tugthus for at svindle med Den Sjællandske Bondestands Sparekasses midler.
Den tidligere justitsminister erkendte sig skyldig i underslæb og dokumentfalsk for 15 mio. kr., som han havde brugt på børsspekulationer, mens han var minister. Beløbet svarer i dag til ca. 1 mia. kr.
